Søg på tradium.dk

Nyheder

Veksling mellem værksted og teori

 
 

06. januar 2017

Det bedste ved at gå på Tradium er, at man bliver lyttet til og kan få den hjælp, man har brug for.

– En god skoledag for mig er, når jeg møder i skolen, siger godmorgen og kommer i gang med noget, som jeg har tænkt på eller undret mig over. Pludselig står jeg og laver det. Det er en god dag for mig, siger Rasmus Sørensen, der læser til personvognsmekaniker på Tradium. Foto: Annelene Petersen, Randers Amtsavis

Hvorfor valgte du at læse til personvognsmekaniker?
Jeg har altid kunnet lide at skille ting ad. Da jeg blev ældre begyndte biler at blive mere og mere interessante for mig. På et tidspunkt kom jeg på brobygning inden for mekaniker. Det åbnede mere for lysten til at vide mere omkring biler. Det endte så med, at jeg gik i gang med uddannelsen og kom i mesterlære.

Hvad er det bedste ved din uddannelse?
Det bedste er, at selv om der er teori, er der rigtigt meget praktisk arbejde på værkstedet.

Hvad er det bedste ved selve skolen?
Det bedste ved at gå på Tradium er, at man bliver lyttet til og kan få den hjælp, man har brug for. Jeg kan også godt lide, at der er en god veksling mellem værksted og teori.

Hvad er er god skoledag for dig?
En god skoledag for mig er, når jeg møder i skolen, siger godmorgen og kommer i gang med noget, som jeg har tænkt på eller undret mig over. Pludselig står jeg og laver det. Det er en god dag for mig.

Hvad vil du være, når du bliver færdig på Tradium?
Jeg regner med, at jeg skal forblive personvognsmekaniker, men det må tiden vise.

 
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om små og store begivenheder hos Tradium.

Tilmeld dig