Søg på tradium.dk

Event

Åbent Hus i Randers

 
 
Udgivet 11. oktober 2019
28
november

Kl. 16-19
14
januar

Kl. 16-19

Er du i tvivl om dit valg?

Mød vejlederne, elever og undervisere og hør om de forskellige uddannelser, når vi slår dørene op hos alle vores uddannelser i Randers.

Oplev, lyt og mærk efter

Se de arbejdende værksteder med robotter og 3D printer hos HTX. Oplev studiemiljø og spændende præsentationer på HHX og Tradium Business. Hør om mulighederne med en erhvervsuddannelse i dag.

Vi glæder os til at se dig.

Sted

HHX, Rådmands Boulevard 19

HTX, Vester Allé 26

Frisør, teknisk GF1, Hotel, køkken og restaurant (EUD og EUX), Vester Allé 26

Tekniske erhvervsuddannelser (EUD og EUX), Blommevej 40

Tradium Business og EUD10 (EUD og EUX), Minervavej 57

Nærmere program følger senere.

Adresser
 

Program

Tradium Business - hør om EUD10 og EUD/EUX Business

Mød studievejledere og elever, der fortæller om uddannelserne, studierejser, undervisning i udlandet og den spændende hverdag på skolen.

Se vores skolebutik drevet af eleverne. Besøg vores JYSK-butik.

Blommevej 40, Tekniske erhvervsuddannelser (EUD og EUX)

På Blommevej 40 bliver det bl.a. muligt at opleve alle de tekniske erhvervsuddannelser, og se hvordan underviserne anvender den nyeste teknologi, eksempelvis Augmented Reality, i undervisningen på maleruddannelsen. Du kan desuden opleve semifinale i Skills Stafetten for 8. klasser, hvor flere klasser kæmper om 1. og 2. pladserne til Skills i København i 2020.

Hos personvognsmekanikerne kan du se en rallybil, se effektmåling på rullefelt eller airbags springning. Derudover vil du kunne opleve bass battle i, hvilket anlæg der spiller højest.

I smedeafdelingen kan du både se ny og gammel teknologi med besøg af en teknologivogn, der indeholder alt det nyeste teknologi inden for metalbranchen fx robot- og svejsesimulator m.m. Du vil desuden få mulighed for at købe gamle elevopgaver samt en masse pynt og dekorative smedejernsprodukter, der kan bruges både inde og ude.

 

AR bliver brugt i undervisningen på flere uddannelser

Se video
 
 

HTX

Mød studievejlederne og elever. Hør om studieretningerne og mulighederne med en HTX.
Oplev studiemiljøet, og besøg de arbejdende værksteder, hvor du kan se eleverne arbejde med robotter, 3D printer og andre spændende områder. Du kan desuden se de nye lokaler i ToolBox'en.

Kom til præsentationer med en studievejleder i løbet af eftermiddagen.

HHX

Mød studievejlederne og elever. Hør om studieretningerne og mulighederne med en HHX.

Gå rundt og oplev fagene og studiemiljøet. Til Åbent Hus hos HHX møder du op, når du har tid og lyst mellem kl. 16-19.

Kom til præsentationer med studievejleder og rektor. 
Præsentationerne foregår på følgende tidspunkter:

kl. 16.30
kl. 17.30
kl. 18.30

Vester Allé 26 (EUD og EUX)

På Vester Allé er det muligt at prøve VR-briller, 3D-printere og laserskærere i ToolBox'en. Besøg frisøruddannelsen og se deres Barbershop. Bliv klogere på teknisk GF1. Du kan også opleve gastronomi på nært hold og høre om uddannelserne gastronom, tjener og ernæringsassistent.

Hos frisørerne kan du se elever klippe i de flotte frisørlokaler eller tale med vores uddannelsesleder og virksomhedskonsulent Luna om praktikpladssøgning. Hun kan bl.a. fortælle om lærepladsgarantien.