Søg på tradium.dk

Event

Informationsmøde om industrioperatøruddannelsen

 
 
Udgivet 21. september 2020
12
november

Kl. 14.00-16.00

Kom til informationsmøde torsdag d. 12. november 2020 kl. 14-16 om industrioperatøruddannelsen og om, hvad den kan bruges til specielt i emballageindustrien.

På informationsmødet vil vejleder Thomas Kühl-Rasmussen fra Tradium fortælle om og fremvise selve uddannelsens opbygning og give inspiration til at tilpasse de fem ugers valgfrie specialefag til lige netop emballageindustrien.

Annette Lindemann Carlsen, der er opsøgende konsulent fra Industriens Uddannelser, til desuden fortælle om mulighederne og fordelene ved Aftalt uddannelse og om, hvordan hun står til rådighed for virksomhederne med rådgivning og til at hjælpe med det praktiske.

På informationsmødet vil der også være virksomheds- og medarbejderrepræsentanter, der fortæller om deres oplevelser med uddannelsen fra ufaglært til faglært, og samtidig modtage økonomisk støtte fra Emballageindustriens Kompetenceudviklingsfond, EKUF.

Mødet retter sig specielt mod ledelses- og medarbejderrepræsentanter på virksomheder, som er omfattet af Emballageindustriens Overenskomst.

Der vil være kaffe og 'blødt brød' og tilmelding er derfor nødvendig på e-mail cro@tradium.dk. Ved tilmelding skal oplyses virksomhed, navne på deltagere samt en mailadresse, som vi kan kontakte jer på.

I tilfælde af aflysning på grund af corona situationen vil dette blive meddelt de tilmeldte senest 1 uge før.

Adresser
Minervavej 57
8960 Randers
Danmark