Søg på tradium.dk

Event

Åbent hus EUD / EUX / EUD10

 
 
Udgivet 14. november 2023
18
november

Kl. 10-14

Før du vælger fremtid

Så kom og se, hvilken uddannelse der er noget for dig, når vi slår dørene op til Åbent Hus. Du kan møde EUD og EUX uddannelserne - både de tekniske og business og fodterapeutuddannelsen. Derudover vil der også være mulighed for at høre om EUD10. Kom til finale i 8. klasses Skills på Blommevej 40.

Tal med elever og vejledere. Se aktiviteter på værkstederne og hør om uddannelserne.

Vi tænder op for grillen, så du kan få en bid mad og en hyggelig snak om uddannelse. Se programmet for dagen nedenfor.

Vi glæder os til at se dig.

Mød uddannelserne fordelt på følgende adresser:

Vester Allé 26:

  • Alle GF1 retningerne
  • Frisør
  • Gastronom, tjener, ernæringsassistent
  • Business
  • EUD10
  • Fodterapeutuddannelsen

Blommevej 40:

  • Automatik og proces
  • Bygningsmaler
  • Chauffør
  • Data- og kommunikation
  • Elektriker
  • Lager- og terminal
  • Murer
  • Overfladebehandler
  • Personvognsmekaniker
  • Smed
  • Tømrer

Program

Alle uddannelser holder åbne værksteder fra kl. 10-14. Mød elever og lærere. Hør om uddannelserne.

Vester Allé:

På Business på Vester Allé 26 vil du hele dagen kunne købe silke til gode priser. Derudover vil du kunne høre oplæg kl. 10.30 og 12.30 om programmering i scratch. Du vil også kunne høre om EUD10.

I forbindelse med Åbent Hus tilbydes besøgende ”Selvforkælelse i frisørafdelingen” herunder hår og hovedbundsanalyse, hårvask med massage og styling. I den forbindelse vil der være Åbent Hus TILBUD på shampoo og Styling Produkter.

På vores afdeling med kok, ernæringsassistent og tjener kan du overvære en almindelig skoledag.

Oplev vores GF1 afdeling:

  • TEK1 – Dyst mod en TEK elev i hjulskift på tid.
  • TEK2 – Se om du er den stærkeste i hammerløft.
  • TEK EUX – Ombygger en Lotus til at køre på el.
  • Dyst med GF1 STIL elever i flet og permanentoprulning på tid. Vi starter op hver time kl. 10.00, kl. 11:00 kl. 12:00 kl. 13:00. Vi glæder os til at se jer til en skøn stund i salonen.
  • MAD - Duften fanger dig- men har du mod? Kom og flamber din egen Crepes Suzette.
  • BYG: Skruer på tid: Hvor hurtigt kan du klare 5 skruer?
  • BYG: Klap sømmet i: Sømmet er uundværligt for en bygger – Det skal slås i og det skal gøres effektivt! Kom og slå din kammerat, far eller en underviser!
  • BYG: En voksen sav: Tag din makker i armen og prøv en ORDENTLIG sav! I skal save skiver af en træstamme – kan i lave den hurtigste tid? 

Blommevej:

På Blommevej 40 er der aktiviteter i alle områder. 

På lager og transport kan du i Kran C hallen prøve at køre med en lastbil i en simulator - alle aldre kan være med. Der vil også være mulighed for at køre med en traverskran og der vil være konkurrence med fine præmier.

Kom og få "rullet" din bil gratis på personvognsmekanikeruddannelsen. Få oplyst, hvor mange hestekræfter bilen har og få kontrolleret om speedometeret passer.

På tømrerafdelingen kan du prøve kræfter med at save en træstamme over på tid. Hvem er hurtigst.

Murerafdelingen inviterer indenfor. Her kan du prøve at lave puslespil i fliser, mure med mørtel og kigge på tegninger, der laves i teoritimerne.

Malerne holder julestue og åbent værksted. Der printes 3D julepynt, som du kan male og tage med hjem.

Prøv en VR simulator på overfladebehandleruddannelsen. Du kan desuden pulverlakere ting fra smedeafdelingen, som du kan få med hjem.

Ved smedene kan du se elever bukke og svejse ben til rygeovn og arbejde med en cylindergrill. Der er mulighed for at skære julepynt på laser.

På el- og automatikafdelingerne kan du prøve at samle en forlængerledning, og på data- og kommunikationsafdelingen er der mulighed for at lave et netværkskabel, som du kan tage med hjem.

 

 

Adresser
 
 
Aktiv 31 Video on-demand
 

Generelt


Nedenfor kan du finde videoer fra vores uddannelser, hvor du fx kan høre elever fortælle om deres oplevelser og valg. Du kan også finde rundvisninger på skolen mv.

Vælg uddannelsesområde ved at klikke på krydset nedenfor og åben for et univers af videoer med stemning og fortællinger fra uddannelserne.

 

Generelt om EUD/EUX

 

GF+