Søg på tradium.dk

Nyheder

Fem europæiske kvinder udgør bestyrelsen i et teknisk netværk

 
 

26. november 2018

Tradium får nye muligheder i internationalt netværk

Foto: Tradiums internationale projektkoordinator Anne Birthe Mortensen (i midten) er blevet valgt ind i INNOTECS bestyrelse under foreningens årlige konference.

INNOTECS – The International Network of Technical Schools – har netop valgt sin nye bestyrelse for de kommende fire år. Den nye bestyrelse består af fem personer og de er alle kvinder. Bestyrelsesmedlem og generalsekretær Anne Birthe Mortensen fra Tradium ser frem til samarbejdet med de øvrige kvinder i den nye bestyrelse samt alle medlemmer i netværket.

INNOTECS nye bestyrelse er internationalt sammensat. Bestyrelsesformanden og kassereren kommer fra Holland, generalsekretæren kommer fra Danmark og de to sidste bestyrelsesmedlemmer kommer fra Portugal og Italien.

INNOTECS har vokseværk

Den danske bestyrelsesrepræsentant har været medlem af INNOTECS siden netværket begyndte i 2014 som et projekt med støtte fra Erasmus+ midler. Efter et par år havde netværket vokset sig stort nok til at kunne forsætte som en uafhængig forening. Sidst i 2017 blev INNOTECS registreret som en forening i Den Haag i Holland, og den nye bestyrelse blev derefter valgt i forbindelse med dette års generalforsamling i Como, Italien.

’’Vi er meget glade for at blive betroet INNOTECS fremtid,’’ siger Anne Birthe Mortensen. På dette års konference var antallet af deltagere næsten fordoblet i forhold til forrige år. I alt 59 repræsentanter fra 35 tekniske skoler deltog i konferencen, som forløb henover to dage her i efteråret. Der var tilmed en teknisk skole fra USA, som valgte at krydse atlanten for at deltage i dette års INNOTECS konference.

Alle er velkomne

Anne Birthe håber at kunne byde endnu flere medlemsskoler velkommen til INNOTECS i fremtiden. ”Tekniske skoler over hele Europa oplever samme type udfordringer fra arbejdsmarkedet og her har INNOTECS-medlemmer et internationalt netværk, de kan trække på i forhold til at få inspiration udefra samt en indgang til at finde relevante partnere til nye internationale projekter”, forklarer Anne Birthe.

Værdien af netværket er allerede blevet bevist ved igangværende internationale projekter og adskillige udvekslinger mellem tekniske undervisere, elever og ledelse.

Tradium ser samarbejdet med INNOTECS medlemsskoler, som en god mulighed for fælles videreudvikling af det internationale arbejde, som skal være med til at udvikle eleverne, medarbejderne og skolen som helhed i forhold til at få et internationalt udsyn.

Tradium sender hvert år et par hundrede elever og lærere til udlandet og med det nye netværk, er der grobund for at finde de helt rigtige skoler og virksomheder at samarbejde med.


Yderligere oplysninger

,
 
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om små og store begivenheder hos Tradium.

Tilmeld dig