Søg på tradium.dk

Nyheder

Svend er klar til DM for anden gang

 
 

18. januar 2018

Regerende Danmarksmester for smede, Svend Borup Christophersen dyster igen ved DM i Skills.

For klejnsmedslærling Svend Borup Christophersen er skoletiden de sidste mange uger gået med at øve sig i alle detaljerne om svejsning. I dag er det unge talent i gang med at dyste mod landets bedste elever og lærlinge ved DM i Skills, der i år finder sted i Messecenter Herning 18.-20. januar.

DM-titel skal forsvares

Sidste år havde Tradium tre elever repræsenteret ved de årlige mesterskaber for erhvervsuddannelser, der dengang fandt sted i Gigantium i Aalborg. Her lykkedes det den i dag 19-årige klejnsmedslærling Svend Borup Christophersen at hive titlen hjem som Danmarksmester i konkurrencen for klejnsmede – en titel, han står til at skulle forsvare de næste tre dage. I år får han følgeskab af fire andre elever fra Tradium, der stiller op inden for frisørfaget og detail.

Svend er under uddannelse til smed på Tradiums smedeuddannelse og er pt. i lære hos Skanda A/S i Mariager og han fortæller, hvordan han har forberedt sig:

- De sidste to uger har jeg trænet meget intenst. Jeg har trænet nogle forskelige øvelser og konstruktioner og især svejsning og pladebearbejdning. Jeg har også øvet mig i en tidligere Skills-opgave, hvor vi skulle lave et dozerblad, der er bygget op af nogle plader og profiler, der skal bearbejdes og svejses sammen.

I forhold til sine styrker og udfordringer vurderer Svend, at hans styrke er, at han er god til at gå i gang med nye opgaver og bare klø på. Naturligvis bliver det også en udfordring at skulle forsvare DM titlen fra sidste år, men i år har han til gengæld mere erfaring at trække på.

På den lange bane drømmer Svend om at have sit eget firma, hvilket han allerede har taget de første skridt til.




Yderligere oplysninger

 

Metaluddannelser
Overlærer
M  3043 8628    E  mdr@tradium.dk
A  Blommevej 40, 8930 Randers NØ
,
 
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om små og store begivenheder hos Tradium.

Tilmeld dig