Søg på tradium.dk

Nyheder

Talentelev vandt pris i London

 
 

08. marts 2018

Simon Bæk Kviesgaard Thomsen fra Tradium Handelsgymnasiet går på et særligt talentforløb, og er netop vendt hjem fra London, hvor han vandt en pris for sine evner til at formidle og forhandle.

Simon Bæk Kviesgaard Thomsen fra 2.G på Tradium Handelsgymnasiet er en af de elever, der er udvalgt til at gå på ATU, som er Region Midts akademi for talentfulde unge. Akademiet har netop været i London med 25 elever, der alle har deltaget i konferencen London International Model United Nation. Eleverne har sammen med 1500 unge mennesker fra hele verden i forskellige komitéer diskuteret flere af verdens udfordringer i FN-simulerede forhandlinger.

 

Konferencen startede fredag eftermiddag med en storslået åbningsceremoni i Great Hall, Westminster, hvor blandt andre Sir Stephen O'Brien: Former United Nations Under-Secretary-General for Humanitarian Affairs and Emergency Relief Coordinator og Dr. Srgjan Kerim: President of the 62nd Session of the General Assembly of the United Nations holdt åbningstaler.

 

Hele weekenden deltog alle deltagere i forhandlinger i de forskellige komitéer. Simon Bæk Kviesgaard Thomsen var blandt andet med, og han repræsenterede Vietnam i en Legal Komité. Konferencen er på universitetsniveau, og det er tredje år, at ATU Midt har haft en delegation med.

 

Til afslutningsceremonien søndag blev der uddelt priser - Diplomacy Awards - til to af de delegerede i hver komité, som har udvist særlige diplomatiske evner, og som har været særlig vigtige i forhold til at få udarbejdet resolutioner.

 

Simon vandt den ene af de to Diplomacy Awards i sin komité. Det er en fantastisk flot præstation, som kræver virkelig god forberedelse og et ekstremt højt niveau og engagement i forhandlingerne.

 

”Det er virkelig så flot en præstation af Simon, han har været meget dedikeret og ydet en utrolig indsats både i sin forberedelse og ved forhandlingsbordene, ” fortæller Anne Harrits der er projektleder ved ATU Midt, der var med i London.

 

Simon dyrker både viden og venskaber

På Tradium Handelsgymnasiet er rektor Dorte Wettergreen Mulvad meget stolt over, at Simon er vendt hjem med den flotte anerkendelse:

 

”Udover at Simon rent fagligt er en meget dygtig elev med flotte karakterer, er han meget ansvarlig og en rigtig god kammerat. Han næstformand i elevrådet og gør et fantastisk stykke arbejde som formand for Kultur- og aktivitetsudvalget, hvor han blandt andet har været koordinator på SuperBowl Night, DM i Bezzerwizzer og HHX Foosball Games. Han er desuden i finalen i Georg Mohr matematik-konkurrencen”.

 

 

Yderligere oplysninger

 

Chefgruppen
Rektor
M  2061 4297    T  8711 3503    E  dwm@tradium.dk
A  Rådmands Boulevard 19, 8900 Randers C
 
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om små og store begivenheder hos Tradium.

Tilmeld dig