Søg på tradium.dk

Nyheder

Tradiums nye bestyrelse i arbejdstøjet

 
 

14. juni 2018

Modernisering og prioritering af Tradiums undervisningsmiljøer bliver også topprioritet for den nye bestyrelse.

Foto: Fra venstre bageste række: Lone Nordentoft Frost, Søren Hindenburg Sørensen, Andreas R. Vestergaard, Rasmus Vennekilde Andresen, Daniel Dallerup, Ole Christensen, Niels Vinther, Jørgen Olsen, Torben Michelsen, Bent Klim Johansen

Fra venstre forreste række: Pernille Ehrenreich Otzen, Jonas Fuglsang, Lene Thomsen. NB: Jesper Freltoft er ikke med på billedet. (Foto: Ulrik Jepsen)

Tradium har pr. 1. maj 2018 udpeget ny bestyrelse, som skal stå i spidsen for erhvervsskolen de næste fire år. Bestyrelsen har konstitueret sig med Søren Sørensen som genvalgt formand. Søren Sørensen er udpeget af Dansk Industri. Ny næstformand er Ole Christensen, der til daglig er formand i 3F, Randers. Ole Christensen er udpeget til bestyrelsen af LO Randers. Lene Thomsen, der er udpeget af HK Nordjylland, er valgt som medlem af formandsskabet.

Kompetent og ambitiøs bestyrelse

Den nyvalgte bestyrelse for Tradium har netop været samlet til et kick-off seminar, hvor bestyrelsen sammen med skolens direktion og chefgruppe tog hul på de næste fire års bestyrelsesperiode.

Bestyrelsesformand Søren Sørensen er efter kick-off seminaret meget godt tilfreds med sin nye bestyrelse: ”Jeg kan som bestyrelsesformand kun være tilfreds. Jeg var meget glad for den gamle bestyrelse, og var ved udpegning af syv nye bestyrelsesmedlemmer til bestyrelsen spændt på at se det nye hold i arbejde. Og efter kick-off seminaret og ordinært bestyrelsesmøde kan jeg kun sige, at jeg med stor tilfredshed kan konstatere, at det er en yderst kompetent, ambitiøs og engageret nytiltrådt bestyrelse, der nu står i spidsen for Tradium”, siger Søren Sørensen.

Søren Sørensen, der har været formand for Tradium de seneste otte år, uddyber:

”Det er meget vigtigt, at bestyrelsen sammen med skolens ledelse kan videreføre de ambitiøse og gode takter, som den tidligere bestyrelse har igangsat omkring modernisering og prioritering af Tradiums undervisningsmiljøer fx. ny tømrerskole og vores nye elevhotel Tradium Talent College.  Denne strategiske prioritering af undervisningsmiljøerne er nødvendig i en tid, hvor der såvel uddannelsespolitisk som i erhvervslivet efterspørges endnu flere elever, der har baggrund i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser (erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser HHX og HTX) samt de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser. Med de kommende års fald i ungdomsårgangene ruster vi os til fortsat at være attraktive både, hvad angår de fysiske undervisningsmiljøer såvel som undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer”, forklarer Søren Sørensen.          

Bestyrelsesformanden ser også en fremtid for sig, hvor samarbejdet med andre uddannelsesinstitutioner bliver stadig vigtigere: ”Kombinationen af færre unge og fortsatte besparelser på uddannelsesområdet, som regeringen gennemfører i disse år med det såkaldte omprioriteringsbidrag på finansloven, betyder, at vi som uddannelsesinstitutioner fortsat skal effektivisere vores drift, men vi bør også samarbejde endnu mere uddannelsesinstitutionerne imellem de kommende år. Dybest set tror jeg, den enkelte elev er mindre optaget af, hvad den enkelte uddannelsesinstitution hedder, men snarere er optaget af, om den pågældende uddannelse kan fås i nærheden af, hvor den unge bor ligesom den unge helt sikkert er optaget af, om man får en god og anvendelig uddannelse. Derfor er samarbejde vejen frem, slutter Søren Sørensen.


Fakta:

Bestyrelsen er sammensat således:

Andreas R. Vestergaard

Udpeget af Tradiums elevrepræsentanter (htx)

Bent Klim Johansen

Udpeget af HK Østjylland

Daniel Dallerup

Udpeget af LO Randers

Jesper Freltoft

Udpeget af Dansk Industri

Jonas Fuglsang

Udpeget af Randers Kommune

Jørgen Olsen

Udpeget af Dansk Erhverv

Lene Thomsen, medlem af formandskabet

Udpeget af HK Nordjylland

Lone Frost

Selvsupplerende

(Dansk Frisør og Kosmetikerforbund)

Niels Vinther

Udpeget af Dansk Byggeri

Ole Christensen, næstformand

Udpeget af LO Randers

Pernille Ehrenreich Otzen

Udpeget af Tradiums elevrepræsentanter (EUX Business)

Rasmus Vennekilde Andresen

Udpeget af Tradiums medarbejdere

Søren Sørensen, formand

Udpeget af Dansk Industri

Torben Michelsen

Udpeget af Tradiums medarbejdere

 

 Yderligere oplysninger


 

Direktion
Adm. direktør/CEO
M  2141 6848    T  8710 0423    E  lmm@tradium.dk
A  Vester Allé 26, 8900 Randers C
 
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om små og store begivenheder hos Tradium.

Tilmeld dig