Søg på tradium.dk

Fra vurdering af underlag til finish

Kom på kursus, og lær om Airless anlæg, spartling, korrekt håndtering af fugt og skimmelvækst og opsætning af vægbeklædning og tapet.

Studerende på bygningsmaleruddannelse med tapet
 
 

Er du i arbejde?


Ja Nej

Om uddannelsen

Kom på certificeringsforløb, og få en relevant opkvalificering med både teoretiske og praktiske kompetencer, der giver dig kompetencer til at rådgive kunder og udføre og kvalitetssikre behandlede overflader. Selve kompetencepakken indeholder 5 forskellige AMU fag, hvor du specialiserer dig og bliver opkvalificeret på outdoor området. Et samlet forløb giver dig et udbytterigt og optimalt læringsforløb, hvor der er progression igennem hele forløbet, og der bygges videre på de kompetencer, som du har opbygget på tidligere fag.

Du får indgående kendskab til:

  • Airlessanlæg, udførsel og vedligehold af anlæg
  • Spartling af vanskelige overflader
  • Korrekt håndtering af fugt og skimmelvækst
  • Opsætning af vægbeklædning og tapet

Indhold

På forløbet får du forskellige fag, hvor du gradvist bliver opgraderet.

Kvalitetssikring og planlægning af malerarbejde

Lær at foretage en grundlæggende kvalitetssikring med udgangspunkt i materiale, der er udfærdiget af brancheorganisationerne. Efter kurset kan du planlægge små og større maleopgaver ud fra kendskab til kvalitetssikringsbekendtgørelsen, materialevalgets betydning for kvalitetssikringen, AB 18, ABT 18 og AB Forbruger.

Du lærer også at vejlede kunder om kvalitetsmæssige og økonomiske konsekvenser af eventuelle ændringer i malearbejdet, herunder ind- og udfaldskrav samt tolerancer. Derudover lærer du at vælge og anvende branchens anerkendte prøvemetoder. Du kan også tilrettelægge og kvalitetssikre arbejdet efter gældende lovgivning og regler under hensyn til arbejdsmiljø og sikkerhed samt anbefalinger i øvrigt.

Spartling af overflader

Efter kurset kan du vurdere og benytte hensigtsmæssige værktøjer, sparteltape og spartelmasse samt vurdere indfaldskrav ved arbejde med gipsplader. Du kan også foretage korrekt spartling af gipsplader samt af indgående/udadgående hjørner og af loft-/vægovergange.

Du lærer også at udføre proces- og slutkontrol i forhold til forventede udfaldskrav og efter gældende regler. Derudover lærer du at spartle og oprette bæredygtige overflader efter givne krav om slutfinish og kvalitet ud fra overfladens tilstand. Du kan også vurdere nye og tidligere malebehandlede indvendige overfladers art og tilstand.

Du får desuden viden, så du kan vælge korrekte afrensning- og opbygningsmetoder og rette teknik og værktøj for at nå det ønskede resultat på forskellige overflader som murede vægge, beton, gips, bindingsværk, rørvæv mv. Du kan også planlægge arbejdet efter gældende love og regler under hensyn til miljø, sikkerhed og arbejdsmiljø. Herunder også vælge egnet sikkerhedsudstyr i forbindelse med arbejdets udførelse.

Anvendelse af Airless

På kurset får du viden, så du kan gå i dialog med kunden og derefter udføre sprøjtespartling af egnede opgaver i bygningsmalerfaget med airless udstyr. Du kan også vælge materialer og påføringsmetode til arbejde med airless-sprøjteanlæg. Du lærer også at anvende airless-sprøjter og vælge dyser, viskositet og tryk til udførelse af konkrete sprøjteopgaver.

Derudover lærer du at klargøre, afrigge, rengøre og vedligeholde udstyret. Med din viden kan du desuden efterfølgende udføre sprøjtespartel med hensigtsmæssige teknikker og overholde kravet lagtykkelse og dækningsgrad ved malebehandling af facader og gulve. Du kan også udføre kvalitetssikring af eget arbejde ud fra ønsket kvalitet og gældende regler og udføre arbejdet efter gældende krav, love og regler under hensyn til miljø, sikkerhed og arbejdsmiljø.

Håndtering af fugt og skimmelvækst

Lær at kortlægge fugtskader, deres omfang og mulige årsag ud fra kendskab til fugtophobning i bygninger. Du kan efter kurset håndtere forskellige affugtningsmetoder og vurdere og tilrettelægge efterfølgende malebehandling.

Du lærer desuden at vejlede om forebyggelse af skimmelvækst ud fra viden om skimmelsvamp og skimmelvæksts betydning for indeklimaet. Du kan også vejlede om afrensning og malebehandling af overflader, som har været angrebet af fugt og skimmelsvamp.

Med din nye viden kan du også foretage fugtmålinger ud fra kendskab til undersøgelsesmetoder med hensyn til skimmelsvamp. Du kan vurdere og anvende fugtmålinger til tilrettelæggelse og kvalitetssikring af malebehandling efter gældende lovgivning.

Derudover kan du vejlede kunden og udføre arbejdet efter gældende love og regler under hensyn til arbejdsmiljø, sikkerhed, miljø og anbefalinger vedr. behandling af fugtskader og skimmelsvamp.

 

Marmorspartling

Lær at udføre marmorspartling med akryl og kalkbaserede marmorspartelprodukter til udfaldskravet stucco lustro. Du lærer at foretage en korrekt behandlingsopbygning fra den givne bund til den færdige overfalde og vedligeholdelse af den færdige overflade.

Efter kurset kan du også vælge det korrekte og mest hensigtsmæssige værktøj og relevante malematerialer til arbejdets udførelse. Du kan også udføre arbejdet efter gældende love og regler under hensyn til miljø og arbejdsmiljø.

Målgruppe

Faguddannede bygningsmalere.

Eksamen

Afsluttende prøve og certificering efter deltagelse i alle 5 AMU fag. Ved et bestået certificeringsforløb tildeles et malerfagets AMU-diplom.

Malerfagets certificeringsuddannelse

Kurset Fra vurdering til finish er kompetencepakke 3 som en del af malerfagets certificeringsforløb. Der findes 3 forskellige forløb, som alle giver forskellige kompetencer inden for malerbranchen; Facadebehandling og energioptimering, Stil og kreativitet i farver og materialer og Fra vurdering af underlag til finish.

Læs mere om certificeringsforløbene

Praktisk

Kurset afvikles med minimum 7 deltagere pr. kursus.

Økonomi

Der er en deltagerbetaling pr. AMU berettigede deltager, som er fra 108 DKK pr. dag pr. deltager. For deltagere, der ikke opfylder kravene til AMU (har en videregående uddannelse) betales fuld pris (deltagerbetaling + taxameter).

Minimum antal deltagere. Er der ikke det antal minimumsdeltagere, der skal til, kan der betales for tom-pladser.

Beregn evt. selv mulighederne vha. simuleringsregneark.

VEU-godtgørelse og befordringstilskud

VEU-godtgørelse er en kompensation for tab af løn eller mulighed for at arbejde, når du deltager i erhvervsrettet uddannelse for voksne. Befordringstilskud er en hjælp til dækning af de udgifter, du har til transport til og fra din uddannelse. Du kan ikke få dækket dine udgifter til transport fuldt ud. Der er tale om et tilskud.

 





 
 

Tilmeld dig forløbet


Ledige hold


Kontakt os for oprettelse
 

Kontakt


Kursussekretær
T 87 11 85 13   E vn@tradium.dk
A Blommevej 40, 8930 Randers NØ
 

Fag til kurset


 

Kvalitetssikring og planlægning af malearbejde

 
 

Bygningsmaler - håndtering af fugt og skimmelvækst

 
 

Vægbeklædning - tapetopsætning

 
 

Bygningsmaler - Spartling af overflader

 
 

Bygningsmaler - Anvendelse af Airless