En fleksibel og målrettet lederuddannelse for dig, der arbejder med projektledelse. Du styrker dine kompetencer og personlige rolle inden for ledelse af projekter og udvikling af projektgrupper. Og du kan gøre det lige derfra, hvor du ønsker det.
Uddannelsen foregår via vores online læringsplatform, hvor underviseren har lagt en plan for indholdet på de enkelte moduler. Her arbejder du med opgaver, videoer, quizzer, refleksion, tekst og egne projekter og får adgang til fælles konferenceundervisning med underviseren og kursets andre deltagere.
Der vil i løbet af uddannelsen være forskellige prøver, der skal sikre viden og færdigheder i fagets forskellige værktøjer. Efter gennemførelse og beståede prøver modtager du AMU-beviser i din e-boks.
Uddannelsen er for nuværende og kommende projektledere eller for dig, der har lyst til at arbejde i projekter.
Du er vant til at bruge en computer, god til selv at strukturere dit arbejde og du har PC eller tablet og headset med mikrofon til rådighed.
Det er ikke en forudsætning, at du har erfaring med projekter, projektarbejde, online læringssystemer eller online konferencer.
Tilrettelæggelsen af uddannelsen giver dig det bedste fra to verdner: Et fællesskab med mulighed for faglig sparring med underviser og øvrige kursister samt opbygning opbygning af netværk.
Individuel tilrettelæggelse af dele af læringen, så den passer bedst muligt ind i din hverdag. Du sparer både tid og omkostninger til transport, fordi du kan lære lige dér, hvor du befinder dig.
For personer med en uddannelsesbaggrund som ufaglært eller faglært er deltagerbetalingen på arbejdsmarkedsuddannelser 118 kr. eller 190 kr. pr. dag.
Prisen for den enkelte arbejdsmarkedsuddannelse for personer med videregående uddannelse kan findes på efteruddannelse.dk.
VEU-godtgørelse
Det er muligt at få økonomisk støtte i form af VEU-godtgørelse.
For at få VEU-godtgørelse må du ikke have en uddannelse, der er på et højere niveau end en erhvervsuddannelse eller lignende. Læs mere på veug.dk.
Uddannelsen varer i alt 9 dage og opbygget af 4 moduler af 2-3 dages varighed.
Se uddannelsens opbygning og indholdet i de enkelte moduler nedenfor.
Modul 1 - AMU 49445 - 3 dage (Projektledelse)
Modul 2 - AMU 43572 - 2 dage (Ledelse af forandringsprocesser)
Modul 3 - AMU 43573 - 2 dage (Ledelse af teams)
Modul 4 - AMU 43572 & 43573 - 2 dage (Projektafslutning - forankring og læring)