Søg på tradium.dk

Tilberedning og anretning IGU forløb

Kom på kursus for indvandrere/flygtninge, og lær om tilberedning og anretning.

 
 

Er du i arbejde?


Ja Nej

Indhold

Kursisten lærer om grundtilberedning af madvarer inden for fx stegning, kogning og bagning. Du lærer desuden at tilsmage retter ved anvende de fem grundsmage. Derudover vil du også lære at benytte anretningsteknikker til fx tallerken- og fadanretning og opdækning til buffet. Efter anretning vil du også lære at præsentere retterne og skabe en positiv oplevelse for gæsten.

Derudover vil du lære om almen fødevarehygiejne, så du kan arbejde i køkkener og opretholde god hygiejne og produktionshygiejne.

Formål

Du kan efter kurset anvende de mest forekommende grundtilberedninger og -metoder inden for fx stegning, kogning, bagning og jævning og klargøre / fremstille de mest typiske retter til restaurant, kantine og catering. Du lærer desuden at anvende de fem sensoriske grundsmage i tilberedningen og tilsmage retter ud fra viden om grundsmagene. Du arbejder med at udvælge råvarer, der passer til enkelte emners tilberedningsmetoder.

Kompetencerne med tilberedning af varmt og koldt køkken opnåes inden for en af nedenstående kategorier:

  • varme og lune retter, herunder anretninger
  • smørrebrød, kanapéer og sliders
  • salater, sandwich, saucer og dressinger

Du vil også lære at portionere og anvende anretningsteknikker til de mest almindelige retter med forskellige anretningsformer, herunder tallerken- og fadanretning samt opdækning til buffet. Derudover vil du lære at præsentere retterne og skabe en positiv helhedsoplevelse for gæsten.

Deltageren kan efter kurset anvende de overordnede principper om egenkontrol ved produktion, opbevaring og salg af mad, herunder de relevante branchekoder. Du kan anvende principperne i risikoanalyse, påpege kritiske punkter og fastlægge systematiske overvågningsprocedurer og udføre egenkontrol i en produktion.

Derudover kan du genkende mikroorganismers forekomst, vækst og udbredelse og benytte din viden i praksis til at hæmme mikroorganismers udvikling. Du lærer også de mest almindelige fødevarebårne sygdomme at kende inkl. deres årsag og udbredelse. Derudover vil du efter kurset kende gældende lovgivning om fremstilling, opbevaring, opvarmnings-, varmholdnings- og nedkølingsfasen og salg af fødevarer. Du kan efterleve principperne for god personlig hygiejne og produktionshygiejne og klare håndteringen af fødevarer. Du kender også til fødevareregionens funktion ved tilsyn og godkendelse af virksomheder. Du kan kommunikere om de almene og faglige emner inden for almen fødevarehygiejne og kommunikere i praktisk arbejde og samarbejde.

Målgruppe

Arbejdsmarkedsuddannelsen retter sig mod medarbejdere (faglærte / ikke-faglærte), der arbejder med madfremstilling i restaurationskøkkener, kantiner og lignende. Uddannelsen er målrettet flygtninge og indvandrere.

Eksamen

Der vil være eksamen på forløbet.





 
 

Tilmeld dig forløbet


Ledige hold


Kontakt os for oprettelse
 

Kontakt


Kursussekretær
T 87 11 85 12   E pila@tradium.dk
A Blommevej 40, 8930 Randers NØ
 

Fag til kurset