Uddannelsen retter sig mod personer, der enten arbejder i virksomheder, som udfører industriel overfladebehandling eller som søger job inden for industriel overfladebehandling. Uddannelsen retter sig også mod personer, som ønsker at gennemføre erhvervsuddannelsen som overfladebehandler.
Mål
Efter kurset kan du udføre simple forbehandlingsprocesser og påføre pulverlakker på simple emner samt dokumentere den udførte overfladebehandling.
Efter gennemførelse af kurset kan du:
under vejledning udføre visuel indgangskontrol af et emne og vurdere komponentunderlag.
udføre simple kemiske forbehandlingsprocesser på et emne på baggrund af viden om forbehandlingsprincipper og gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser.
påføre forskellige pulverlakker på simple emner på baggrund af kendskab til de forskellige pulverlakker og en grundlæggende metodekendskab.
udføre simple arbejdsopgaver med forskellige pulverlakker under iagttagelse af gældende regler, procedurer og sikkerhedsforanstaltninger.
under instruktion klargøre, vedligeholde og rengøre udstyr til manuel pulverlakering.
under instruktion påføre pulverlakker til en specificeret lagtykkelse og ud fra produktets hærdetemperatur og hærdetid vælge den korrekte påføringsmetode og ovntørring af specifikke emner.
udføre proces- og slutkontrol samt dokumentation af den udførte overfladebehandling.
Eksamen
Der afholdes ikke eksamen på denne uddannelse. Underviseren vurderer individuelt, om deltageren har opnået målet.