Søg på tradium.dk

Befordring af bevægelseshæmmede

 
 

Er du i arbejde?


Ja Nej

Indhold

Kom på kursus og lær, hvordan du kører med fysisk handicappede i den offentlige servicetrafik.

Formål

På kurset lærer du teorien om de forskellige handicaps. Du kan derfor efter kurset benytte teorien til at hjælpe den bevægelseshæmmede med personens forskellige hjælpemidler. Du lærer at betjene køretøjets specielle udstyr og at anvende korrekt løfte- og bæreteknik. Du lærer desuden at gennemføre en komfortabel personbefordring i et køretøj, der er indrettet til at transportere fysisk handicappede passagerer.

Derudover lærer du at betjene trappemaskiner, hydraulisk lift i køretøjer samt foretage fastspænding af kørestole og handicappede korrekt og professionelt under hensyntagen til de gældende regler. Endeligt kan du kommunikere med den bevægelseshæmmede således, at du tager hensyn til deres psykiske og fysiske situation.

Du får også viden om forskellige sygdom og aldringssvækkelse, så du kan hjælpe passsagererne under hensyntagen til både deres handicap og sygdomme og dine egne arbejdsstillinger. På baggrund af din viden om særlige passageres behov for supplerende ilt, kan du befordre denne gruppe passagerer sikkert og professionelt. Derudover lærer du at reagere hensigtsmæssigt ved færdselsuheld, ulykker eller sygdom. Du kan desuden foretage alarmering, benytte brandslukningsmateriel og foretage evakuering.

Efter kurset har du også kendskab til lovgrundlaget for trafikselskabers og kommuners virke inden for offentlig servicetrafik samt har viden om regelsættet for offentlig servicetrafik, herunder servicekrav, trafikstyring og ordninger for befordring af borgere med forskellige behov. Du har kendskab til krav om egen uddannelse og kan agere korrekt som chauffør inden for den offentlige servicetrafik.

Målgruppe

Chauffører, der udfører befordring af fysisk handicappede passagerer i offentlig servicetrafik (flextrafik). Chauffører, der udfører befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer i offentlig servicetrafik. 



 
 

Tilmeld dig forløbet


Ledige hold


Kontakt os for oprettelse
 

Kontakt


Kursussekretær
T 87 11 85 12   E pila@tradium.dk
A Blommevej 40, 8930 Randers NØ
 

Fag til kurset