Søg på tradium.dk

Event

På vej mod en socialt bæredygtig EPX?

 
 
Udgivet 28. januar 2026
26
marts

kl. 12.00-15.30

PÅ VEJ MOD EN SOCIALT BÆREDYGTIG EPX?

 

År 2030, hvor de første elever træder ind på den nye ungdomsuddannelse EPX, er lige om hjørnet. EPX’en skal være en bred ungdomsuddannelse, der også er praktisk, erhvervs- og professionsrettet, og peger eleverne ind i en uddannelsesvej på blandt andet erhvervsuddannelserne. 

Samtidig er der lang tid til 2030, og der skal uddannes rigtig mange elever på landets erhvervsuddannelser inden da, som både skal tiltrækkes og fastholdes i attraktive uddannelsesmiljøer.

Det store spørgsmål bliver, hvordan vi i de kommende år både sikrer drift af det nuværende og udvikling af det nye med et blik for elevernes trivsel og tilknytning – og det spørgsmål er omdrejningspunktet for konferencen ”PÅ VEJ MOD EN SOCIALT BÆREDYGTIG EPX?”

Konferencen tager afsæt i resultater fra Projekt Fastholdelse gennem Social Bæredygtighed på EUD (PSB), der igennem tre år har samlet trivselsmålinger fra 11 skoler og blandt andet har givet indsigt fra 131.703 elevkommentarer.

Gennem oplæg og paneldebat vil profiler fra erhvervslivet, regionen, uddannelsesinstitutioner, videnscentre og elevorganisationer give vinkler på, hvordan vi styrker trivsel, fællesskab og læringsforløb på erhvervsuddannelserne og på den kommende EPX.

 

Tilmelding
Senest mandag den 9. marts på linket https://forms.office.com/e/70vz1c6m5w

 

Program: 

12.00                  Ankomst og frokost

 

12.30                  Velkomst v. Lars Michael Madsen, direktør på Tradium

 

12.40                  Regionens EUD-strategi i et fremtidsperspektiv v. Henrik Lodberg, Kontorchef
                            Region Midtjylland

 

13.00                  EUD-trivsel: Hvad 131.703 elevkommentarer fortæller…
                           - highlights fra analysen af 3 års trivselsmålinger på 11 skoler

                             v. Nikolaj Schlüter, Director ved CompanYoung

 

14.00                  Kaffepause

 

14.15                  Paneldebat: “På vej mod en socialt bæredygtig EPX?”

 

15.00                  Uddannelsesglæde 2030: Sådan styrker vi EUD frem mod EPX
                             v. Stina Vrang Elias, Direktør i Tænketanken DEA

 

15.25                  Tak for i dag v. Lars Michael Madsen

 

Læs mere om konferencen her: https://acrobat.adobe.com/id/urn:aaid:sc:eu:a246a21b-c6f9-4daa-9429-c09cc929285c

Adresser
Vester Alle 26
8900 Randers C
Danmark