Søg på tradium.dk

Event

Royal Run 2026

 
 
Udgivet 19. maj 2026
25
maj

kl. 12:30-16:30

Oplev Royal Run på Tradium

  1. maj kl. 12:30 til 16:30

 

Når Royal Run kommer til Randers 2. pinsedag er Tradium med i den store folkefest.

På vores campus på Vester Alle går 5- og 10-kilometer ruterne gennem vores bygninger og værksteder. Vores detailelever har pyntet op på Vester Alle og i vores kantineområde, i vores idrætssal skal løberne igennem en ”eksamen” og i vores træværksted, vil de opleve nogle af de mange håndværksprodukter, som vores elever har arbejdet på.

Flaget er sat – også i en af vores store kranbiler.   

Du er meget velkommen til at komme forbi og heppe på løberne ved vores HTX-bygning (indgang fra Vester Alle). Her serverer vi kaffe og kage til de 200 første, og til børnene har vi også blandet saftevand.

 

Tradium i midtbyen

 

Royal Run sætter ikke kun spor på skolen. Elever fra Tradiums tømreruddannelse har i samarbejde med og FGU Østjylland bygget bænke og opholdsmøbler til startområdet i Tronholmparken. Her bliver ”Tradium Lounge” et naturligt samlingspunkt for publikum før, under og efter løbet, mens de følger deltagerne og mærker stemningen.

I midtbyen har Tradiums fodterapeutuddannelse også en stand, hvor løbere efter løbet kan få tilset deres fødder og få gode råd om fodproblematikker og fodtøj.

Endelig glæder vi os også til at spille en rolle i H. M. Kongens ankomstprogram.

 

Læs mere om trafikforhold i forbindelse med løbet på kommunens hjemmeside: https://www.randers.dk/borger/fritid/faelles-indsatser/royal-run-randers/motionsfesten-25-maj-2026/trafikinformation/

Adresser
Vester Alle 26
8900 Randers
Danmark