april
Kl. 14-22
Mød Tradium på verdensmålsfestivalen i Randers fredag d. 29. april 2022 kl. 14-21.30.
Du kan opleve vores elever fra hotel-, køkken- og restaurantafdelingen og tømrerafdelingen, når de arbejder med verdensmål og bæredygtighed. Derudover deltager vi i en 'talk' om 'Rager verdensmålene Randers?' i Kulturhusets sal på Randers Bibliotek fra kl. 13 - 13.45.
Mød os på følgende stande:
Gammel eller gourmet?
Kan man upcycle mad? Kom og smag vores bud på, hvordan overskudsmad fra et af byens supermarkeder kan opgraderes til retter, der både giver mundvand og noget at tænke over.
På vores stand på Jens Otto Kraghs Plads møder du elever og undervisere fra Tradiums hotel-, køkken- og restaurantuddannelse. Vi serverer smagsprøver på, hvad overskudsmad fra købmanden og urter sanket fra naturens spisekammer kan forvandles til, når man blot tilsætter lidt kreativitet og viden om madsikkerhed.
Den præcise menu kender vi først i sidste øjeblik, når vi får leveret vores overskudsvarer fra dagen før.
På vores stand vil vi også gerne snakke med dig om, hvordan du får mest ud af dit køleskab, hvornår mælken er sur og pålægget gammelt.
Vi arbejder med verdensmål #2, 4 og 12.
Du kan møde dem kl. 14-21.30.
Kreativt overskud
Hvornår bliver træ til affald? Med kreativitet og håndværksmæssig snilde er der næsten ingen ende på, hvad man kan lave af træ. Kom og mød elever og undervisere fra tømrerafdelingen fra Tradium på vores stand ved Kirketorvet, hvor vi forvandler overskudstræ til cafeborde, fuglehuse og kasser til højbede. Du kan også få træværktøjet i hånden og selv prøve kræfter med et træprojekt, der måske er værd at tage med hjem.
I gamle dage var de stumper og ender af træet, der bliver tilovers i byggeriet, på vej direkte i containeren. I dag er overskudstræet andres kernemateriale og en invitation til fantasien.
Vi arbejder med verdensmål #4 og 12.
Tømrerne er i gang kl. 14-22