Søg på tradium.dk

Bo midt på Campus

Tradium College

Spar tid på transport og bliv en del af et stærkt fællesskab. Tradium College har møblerede dobbeltværelser med eget bad og toilet, lækre fællesarealer og et fedt studiemiljø, hvis du har brug for overnatning eller studiebolig i Randers.

 
 

Fremtiden lige udenfor døren

Overnatning i få dage eller en decideret studiebolig? Uanset dit behov, så er Tradium College det helt rigtige sted, når du mangler bolig under dit skoleophold. Vi har 60 lyse, møblerede dobbeltværelser med eget bad og toilet - og superlækre fællesarealer med tekøkken, lounge og tagterrasse.

På Tradium College har du mulighed for at få maden serveret. Derfor kan du fokusere på det vigtige - skolen og fritiden. Med Tradium ToolBox lige uden for døren har du adgang til værksteder med 3D-printere og mulighed for at dyrke alt fra fitness til e-sport på højt niveau.

 
 
Aktiv 22 Om College
 

Bo midt på campus


På Tradium College har du fremtiden lige uden for døren. Det sparer dig for transporttiden, skærper dit fokus og åbner helt nye døre - også efter skoletid.

Med fri adgang til Tradium  ToolBox kan du fx benytte værksteder med 3D-printere og dyrke alt fra fitness til e-sport på højt niveau.

  • Et stærkt fællesskab på tværs af alder, køn og studieretninger
  • Fri adgang til ToolBox
  • Fede fællesarealer med tekøkken, lounge og tagterrasse
  • Møbleret dobbeltværelse med eget bad og toilet
  • Ingen transporttid og venner for livet

Læs mere om college

Aktiv 3 Området
 

Randers er lidt anderledes


Tradium College ligger centralt i Randers med banegård, spillesteder, biograf, Randers Regnskov, hyggelige caféer og et rigt foreningsliv i gåafstand.

Randers er en by i vækst. En by, som er fuld af gode initiativer og masser af handlekraft. Det er også en by med mange ungdomsuddannelser og derfor masser af unge mennesker. Dog er byen ikke større, end at den er til at overskue. Randers er et nærmiljø, hvor det er let at slå rod og få nye venner. Velkommen til Tradium College lige midt i Randers. Vi glæder os til, at du bliver én af os.

Aktiv 14 Optagelse
 

Information


Kontakt vores collegeleder for tilmelding og yderligere oplysninger.

Tradium
Collegeleder
M  4188 0047    E  hef@tradium.dk
A  Vester Allé 26, 8900 Randers C
Aktiv 20 Priser
 

Information


Prisen for at bo på Tradium College er forskellig alt efter din uddannelse og alder. Du skal som udgangspunkt have 5 kvarter (eller mere) fra dit hjem til skolen med offentlige transportmidler, men der er også andre muligheder.

Se priser for:

Andre kan finde samlet overblik over priser her.

Aktiv 13 Husregler
 

Information


Tradium College skal være et rart og trygt sted at bo. At bo på kryds og tværs af alder, køn og studieretninger skaber et dynamisk miljø. Det giver venskaber og netværk for livet. Men når man bor på dobbeltværelser, dør om dør med andre - og samtidig skal passe sin skole, så er det vigtigt at omgås med respekt. Vores husregler er med til at sikre en rar og tryg atmosfære, hvor der er plads til både faglighed og fornøjelse.

Se husreglerne

 

Vores husregler

  • Vi forventer, at du følger enhver anvisning fra Tradiums personale.
  • Dit nøglekort er personligt, og du skal tage det med, når du forlader dit værelse. Hvis du mister dit kort, har du erstatningspligt, og et nyt koster 250,- kr.
  • Du bor som udgangspunkt på et tomandsværelse. Husk derfor at rydde op efter dig - både på dit værelse, på fællesområderne og på tagterrassen. Der er støvsuger og rengøringsmidler på hver etage, hvis du har brug for ekstra rengøring.
  • I tekøkkenet er der elkedel, mikroovn og køleskab, som du frit kan benytte. Efterlad køkkenet i rengjort stand. Kølebskabet er fælles, og de ting, som er i køleskabet, er private. Det er ikke tilladt at benytte hårde hvidevarer på værelserne.
  • Du har mulighed for at vaske dit tøj, mens du bor på Tradium College. Vores vaskemaskiner er til fri afbenyttelse, men du skal selv købe vaskemiddel. Vis hensyn og tøm maskinen straks efter brug.
  • Det er tilladt at ryge, dog kun på Tradiums rygesteder - det gælder også E-cigaretter. Rygeområderne er tydeligt afmærkede, så du ikke er i tvivl. Hvis der bliver røget på værelserne, medfører det et rengøringstillæg.
  • Tradium College ligger centralt, hvilket er både dejligt og praktisk. Det betyder også, at vi skal tage hensyn til vores naboer. Dæmp derfor din adfærd i gården, på tagterrassen og på værelserne. Høj musik er ikke tilladt på værelserne, og efter kl. 22:30 skal der være stille på hele området.
  • Du må gerne modtage besøg, når blot du mødes med dine gæster i fællesområderne. Vores husregler gælder for alle. Vær opmærksom på, at du hæfter personligt for dine gæsters adfærd - uanset om det drejer sig om ødelæggelse, rygning mv.
  • Hvis vi har mistanke om, at forholdene på dit værelse ikke er i orden, forbeholder vi os ret til at gå ind - også selvom du ikke er der. Det samme gælder ved rengøring og håndværkerbesøg.
  • Når du forlader dit værelse, er det dit ansvar at låse dør og vindue. Frist ikke svage sjæle og gem eventuelt værdigenstande i et aflåst skab.
  • Når du spiser i kantinen, skal du altid medbringe dit nøglekort, så vi kan se, at du bor på Tradium College. Ud over din madpakke, som du smører om morgenen, skal mad og service forblive i kantinen.
  • Mens du bor på Tradium College, er det din egen eller dine forældres forsikring, der er gældende. Det er dit ansvar at undersøge, om policen gælder.
 

Skærpede husregler

Øl, spiritus og fyrværkeri er forbudt på værelserne og på Tradiums områder.

Hash, ecstasy og anden narkotika er bandlyst, og bortvisning fra Tradium College vil ske omgående. Skolen kan benytte en hashhund både akut og periodevis, både på værelserne og i fællesområderne.

Hærværk og unødigt slid på bygninger og inventar medfører erstatningsansvar.

 

Konsekvens

Konsekvens af dine handlinger

For at alle får det bedste ophold på Tradium College, må enhver bidrage til at skabe en god atmosfære med gensidigt respekt. Bliver reglerne overtrådt, vil vi i hvert enkelt tilfælde vurdere konsekvenserne.

I yderste konsekvens kan en overtrædelse medføre øjeblikkelig bortvisning, og din kontaktlærer/arbejdsgiver vil blive kontaktet.

Ved mindre overtrædelser vil din kontaktlærer/arbejdsgiver få skriftlig besked. Flere mindre overtrædelser kan medføre bortvisning.

Hvis du er under 18 år, vil dine forældre/værge blive kontaktet tidligt i processen, inden vi tager stilling til konsekvensen.

En bortvisning fra Tradium College er ikke ensbetydende med en bortvisning fra din uddannelse.

 

Praktisk

Hvis du er elev på en erhvervsuddannelse på GF1 og GF2 eller er hovedforløbselev med uddannelsesaftale eller læreplads, skal du medbringe sengelinned, dyne, hovedpude og håndklæder. Det er muligt at købe en samlet pakke til 300 kr., som du må beholde.

 

Kontakt

Vil du have flere oplysninger?

Download oplysninger

Kontakt vores collegeleder eller download PDF med informationer, hvis du gerne vil vide mere.

Tradium
Collegeleder
M  4188 0047    E  hef@tradium.dk
A  Vester Allé 26, 8900 Randers C