Derudover vil du blive trænet i at køre med vogntoget, hvor du prøver fx højresving, slalomkørsel, dobbelt undvigemanøvre og igangsætning på bakke. Der bliver også testet sikkerhedsmæssig korrekt til- og frakobling.
Uddannelsens indhold følger de retningslinjer der fremgår af Færdselsstyrelsens gældende Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport, samt Bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med dobbelttrailer-vogntog (Bek. Nr. 1605 af 12/12/2023.)
Kurset er for dig, der er erhvervschauffør med kørekort C/E, som skal køre med EMS2 dobbelttrailervogntog.
Uddannelsens mål er, gennem teoretisk undervisning og gennemførelse af praktiske øvelser på et manøvreområde, at klæde deltageren på til at kunne foretage sikkerhedsmæssig korrekt af- og tilkobling, og til at foretage sikker kørsel med EMS2 dobbelttrailer-vogntoget.
Der er en skriftlig prøve til uddannelsen.