Kom på online kursus og lær, hvordan du kan være med til at forebygge og bekæmpe svind i din butik.
Efter kurset kan du identificere din butiks svind og svindkilder, eksempelvis tyveri, brækagevarer, administrative fejl som optællings- og indtastningsfejl mv.
Du lærer at komme med forslag til en svindbekæmpelsesplan i forhold til butikkens svind. Du får også viden, så du kan tilrettelægge dine egne arbejdsopgaver i forhold til den udarbejdede svindhandlingsplan for butikken.
Undervisningen foregår som online kurser på fjernundervisning.
Uddannelsen retter sig mod salgsmedarbejdere i detailhandlen, der har begrænset erfaring inden for svind, svindkontrol og svindbekæmpelse.
For yderligere oplysninger kan du altid kontakte kursussekretæren, der dog desværre KUN kan træffes på e-mail i øjeblikket.