Lær at planlægge dine opgaver og din dag, fx sagsbehandlings-, disponerings- og kontrolopgaver. Du lærer at arbejde med planlægning af både dine egne og virksomhedens administrative funktion samt lærer at vurdere, om opgaven skal løses på arbejdspladsen eller kan løses som distancearbejde.
Efter kurset kan du beskrive både egne og andres opgaver med planlægning for øje og følge op på planlagte opgaver. Samtidig lærer du også at justere, tildele og prioritere administrative opgaver. Du vil desuden bruge forskellige planlægningsværktøjer og lære metoder til planlægning.