Kom på certificeringsforløb, og få en relevant opkvalificering med både teoretiske og praktiske kompetencer, der giver dig stilsikre kompetencer til at rådgive og udføre kreativitet i boligindretninger med tapet, farver og dekorative materialer. Selve kompetencepakken indeholder 3 forskellige AMU fag, hvor du specialiserer dig og bliver opkvalificeret. Et samlet forløb giver dig et udbytterigt og optimalt læringsforløb, hvor der er progression igennem hele forløbet, og der bygges videre på de kompetencer, som du har opbygget på tidligere fag.
Du får indgående kendskab til:
På forløbet får du forskellige fag, hvor du gradvist bliver opgraderet.
Kreative farvesammensætninger
Kom på kursus, og lær at planlægge og anvende farver kreativt i forbindelse med bygningsmaleropgaver som et naturligt dekorativt element. Du lærer desuden at farvesætte bygningsmaleropgaver ud fra viden om farvepsykologi. Derudover kan du omsætte planlagte farveudtryk til praktisk malearbejde og vurdere og vejlede om, hvor den håndværksmæssige anvendelse af farver og dekoration er relevant.
Vægbeklædning - tapetopsætning
På kurset får du viden, så du efterfølgende selvstændigt kan forberede, udmåle og udføre korrekt opsætning af forskellige typer af tapeter og vægbeklædning fx non-woven tapeter og almindelige papirtapeter - både med og uden mønster - samt forgrundet filt og væv. I det praktiske arbejde tages hensyn til de særlige forhold, der kan forekomme bl.a. ved ind- og udgående hjørner, døre og vinduer.
Du lærer også at vurdere den korrekte opbygning af bund til de forskellige vægbeklædningers udfaldskrav i henhold til leverandørens anvisning, MBK (Malerfagligt BehandlingsKatalog) og MBA (Malerfagets BehandlingsAnvisning).
Derudover lærer du at vejlede om anvendelse af de forskellige vægbeklædningstyper og at vælge det mest hensigtsmæssige værktøj og de mest relevante teknikker til arbejdets udførelse under hensyn til sikkerhed og arbejdsmiljø.
Faguddannede bygningsmalere.
Afsluttende prøve og certificering efter deltagelse i alle 3 AMU fag. Ved et bestået certificeringsforløb tildeles et malerfagets AMU-diplom.
Kurset Stil og kreativitet i farver og materialer er kompetencepakke 2 som en del af malerfagets certificeringsforløb. Der findes 3 forskellige forløb, som alle giver forskellige kompetencer inden for malerbranchen; Facadebehandling og energioptimering, Stil og kreativitet i farver og materialer og Fra vurdering af underlag til finish.
Læs mere om certificeringsforløbene
Kurset afvikles med minimum 7 deltagere pr. kursus.
Der er en deltagerbetaling pr. AMU berettigede deltager, som er fra 108 DKK pr. dag pr. deltager. For deltagere, der ikke opfylder kravene til AMU (har en videregående uddannelse) betales fuld pris (deltagerbetaling + taxameter).
Minimum antal deltagere. Er der ikke det antal minimumsdeltagere, der skal til, kan der betales for tom-pladser.
Beregn evt. selv mulighederne vha. simuleringsregneark.
VEU-godtgørelse og befordringstilskud
VEU-godtgørelse er en kompensation for tab af løn eller mulighed for at arbejde, når du deltager i erhvervsrettet uddannelse for voksne. Befordringstilskud er en hjælp til dækning af de udgifter, du har til transport til og fra din uddannelse. Du kan ikke få dækket dine udgifter til transport fuldt ud. Der er tale om et tilskud.