Søg på tradium.dk

Industrioperatør i erhvervslivet

Industrioperatør i din virksomhed

Få fremtidens industrimedarbejder i dag med en faglært industrioperatør. Tradium udbyder uddannelsen i både Randers og Aarhus.

Undervisning på industrioperatøruddannelsen
 
 

Fleksibilitet, kvalitetsstyring og produktivitet i industrioperatøruddannelsen

Få fremtidens industrimedarbejder i dag og få store gevinster i din virksomhed med en faglært industrioperatør. I en verden, hvor medarbejdernes færdigheder og dedikation er af afgørende betydning, er det vigtigt at anerkende, hvordan dygtige industrioperatører kan forvandle din virksomhed og give dig en konkurrencefordel.

Industrioperatører er nøglen til smidige produktionsprocesser i en bred vifte af brancher. De er dedikerede holdspillere, problemløsere og ansvarlige fagfolk. Industrioperatører arbejder tæt sammen med kolleger for at sikre, at produktionsprocessen kører gnidningsfrit og opfylder de højeste standarder.

Industrioperatøruddannelsen er målrettet den ufaglærte, der skal klædes på til de nye udfordringer i din virksomhed.

Du får en medarbejder, der

  • arbejder mere selvstændigt
  • bidrager med ny viden og inspiration
  • identificerer produktionsforbedringer
  • arbejder systematisk med fejlfinding
  • gennemfører tavlemøder
  • roterer og indgår i flere af virksomhedens processer

Samtidig er der gode muligheder for dig som virksomhed for at få tilskud eller bruge det parallelle uddannelsesforløb, så du kan uddanne to medarbejdere på en gang. Skole og praktik kører forskudt. På den måde sikres der altid én elev til rådighed i virksomheden.

Se mere nedenfor eller kontakt vores virksomhedskonsulent og få råd og vejledning:

Virksomhedskonsulenter
Virksomhedskonsulent
M  2522 9771    T  8711 8578    E  tak@tradium.dk
A  Vester Allé 26, 8900 Randers C
 

Det er unikt, at jeg får to ansatte, der på skift går i skole

Se video
 
 
 
Aktiv 27 Generelt
 

Uddannelsens opbygning


Indhold

Industrioperatører bidrager til øget produktivitet via bedre samarbejdsevner og større forståelse for produktionen. Værdien af en industrioperatør mærkes allerede i løbet af uddannelsen:

  • fokus på læring styrker nysgerrigheden
  • omstillingsparathed giver fleksibilitet
  • viden og erfaring med it, sprog og problemløsning øger selvstændighed, lyst og evne til at kunne rotere mellem mange forskellige opgaver.

Undervisningen er i høj grad projektorienteret og case-baseret, så problemstillinger anskues tværfagligt og relateret til virkeligheden. Undervisningen har også fokus på handlingsorienterede løsninger inden for fx teamsamarbejde, kommunikation, kvalitet, arbejdsmiljø og sikkerhed. En del af de praktiske opgaver afspejler hverdagen i virksomheden.

Allerede under uddannelsesforløbet vil eleven skulle løse opgaver i praksis med optimerings- eller udviklingsopgaver fra egen virksomhed.

 

Opstartsdatoer

Opstart

Randers: uge 5 og 8, 2024

Aarhus: uge 33 og 35, 2024

Opkvalificeringsforløb Randers / Hobro: uge 43

 

Varighed

Uddannelsen består af et grundforløb og et hovedforløb.

Tradiums standardforløb for uddannelsen for en voksen varer typisk ca. 1½ år og veksler mellem skoleundervisning og praktik i en virksomhed. Som ungdomsuddannelse varer uddannelsen 2½ år.

 

Grundforløb

10 ugers intensiv undervisning fordelt over ca. 6 måneder fordelt på 2 uger af gangen.

 

Hovedforløb

20 ugers undervisning fordelt over ca. 1 år. Hovedforløbet er fordelt på 2 ugers moduler gennem uddannelsen.

På hovedforløbet opnår deltagerne en helhedsforståelse for de gensidige afhængigheder i virksomhedens afdelinger og forretningsforståelse.

 

Hovedforløbet er fordelt på 2 ugers moduler gennem hele uddannelsen.

 

Uddan 2 - hav 1 elev

Uddan to medarbejdere og hav altid en elev i virksomheden

Skolen gennemfører to parallelle uddannelsesforløb i perioden, hvor skole og praktik kører forskudt.

På den måde sikres der altid en elev til rådighed i virksomheden.

 

Voksenlærling

En voksenlærling er over 25 år og gennemfører en erhvervsuddannelse med skiftevis skole og praktikperioder.

En udlært medarbejder på rekordtid

Hvis medarbejderen er fyldt 25 år og har mindst 1 års relevant erhvervserfaring, kan han eller hun starte direkte på et komprimeret industrioperatørforløb på 10 uger. Resten af uddannelsen består af et standard hovedforløb for voksne på 20 uger, der er fordelt på 2 ugers moduler.

 

Mulighed for tilskud

 

Minimal administration

Aktiv 19 Kontakt
 

Kontakt


Virksomhedskonsulenter
Virksomhedskonsulent
M  2522 9771    T  8711 8578    E  tak@tradium.dk
A  Vester Allé 26, 8900 Randers C