Søg på tradium.dk

Nyheder

Stærkt hold til DM i Skills 2020

 
 

09. december 2019

4 elever er klar til DM i Skills og skal kæmpe om at blive dygtigst

4 elever er klar til DM i Skills i januar 2020 i København. De skal kæmpe om at blive Danmarks bedste inden for deres håndværk.

For frisøreleverne Tenna Bloch Petersen og Lotte Cecilie Christensen er det for begge konkurrenceelementet, der trækker til DM i Skills. Her skal de demonstrere deres håndværksmæssige evner foran tusinder af tilskuere, når DM-finalen i Skills løber af stablen den 16.-18. januar 2020 i København i Bella Centeret.

- Det styrker os, når vi skal til svendeprøve. Man har prøvet at arbejde på tid, og man har prøvet alle de her ting, så man får lidt mere erfaring at tage med, angive Tenna som grunden til at deltage i Skills. Tenna er i lære ved PARK By studie rørbæk og Lotte har sin læreplads hos A+ INTERCOIFFURE.

Frisørerne får selskab af Axel Lundorff, der er i lære som smed og skal deltage ved DM i Skills for anden gang. Dermed bibringer han masser af viden og værdifuld erfaring.

- Man er lidt mindre nervøs. Jeg kunne mærke, at jeg var lidt mere rolig til regionsmesterskabet, forklarer Axel, der til daglig er i lære ved Værum Stålindustri.

Elsker rådgivning af kunder

Maibritt Kraul Møllegaard er elev ved thansen og skal deltage til Skills for første gang. Hun elsker at snakke med folk og rådgive om de rigtige løsninger. Hendes butikschef og kollegaer er samtidig yderst støttende i forhold til hendes deltagelse i finalen i Skills.

- Jeg har en butikschef, der gør alt for, at jeg kan deltage og være med til de forskellige events og samtidig giver gode råd og vejledning, fortæller Maibritt, der som en del af konkurrencen i København, blandt andet skal præsentere foran publikum.

Generelt er deltagerne på, og derfor er det en klar fordel, at humøret og holdånden er super god iblandt deltagerne. På den måde kan de unge også få en masse nye kontakter med hjem. For netop det at skabe nye forbindelser og venskaber er også en enorm vigtig del af DM i Skills.

- Det er som en festival for erhvervsskoler. Man lærer hinanden at kende på tværs og skaber nye forbindelser, forklarer Trine Fage Krogh, der er uddannelsesleder på Tradium Retail & Management, som er afdelingen, der står for Maibritts skoleforløb.

 
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om små og store begivenheder hos Tradium.

Tilmeld dig