På linjen skal de studerende arbejde med bæredygtighed. Eksempelvis skal de besøge virksomheder, der arbejder med grønne tiltag og teknologier.
"Det, vi kan med den her studieretning, er at besøge nogle virksomheder, se hvad de gør og prøve at forstå hvorfor," forklarer Nicolaj Pedersen, der er adjunkt på Tradium HHX og skal undervise på People, Planet, Profit. Nicolaj forklarer også, at netop det økonomiske perspektiv er særligt for linjen på HHX.
"Jeg synes, at det lyder vildt spændende med People, Planet, Profit linjen og det fokus, der kommer på bæredygtighed, fordi det er i den retning, at udviklingen går over de næste mange år", fortæller Kristine, der er interesseret i at starte på HHX, men også overvejer STX.
Interessen var generelt stor, og der var mange gode spørgsmål. En besøgende ville eksempelvis gerne høre, om man skulle flyve på studietur, når man gik på studieretningen.
Fremvisning af hverdagen
Men det var ikke kun på Handelsgymnasiet, at erhvervsuddannelserne havde budt indenfor. Hos EUD-uddannelserne på Blommevej i Randers fremviste eleverne på bl.a. tømrer- og mureruddannelserne også deres håndværk og gav et indblik i, hvordan det er at gå på en erhvervsuddannelse.
Dermed varmede de op til DM i Skills i slutningen af ugen, hvor 4 Tradium elever deltager. Herudover skal vinderne af Skills Stafetten i Randers, eleverne fra 8.i på Nørrevangsskolen og 8.b fra Korshøjskolen, også dyste i den afgørende finale. Alt sammen sker d. 16.-18. januar i Bella Centeret i København.
For yderligere oplysninger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om små og store begivenheder hos Tradium.