Søg på tradium.dk

Nyheder

Hg-elever på studietur i Dubai

 
 

01. marts 2012

En gruppe elever på Tradium Mariagerfjords karrierelinje under hg-uddannelsen er i Dubai for at lære om detailhandel.

Programmet i Dubai består bl.a. af besøg i Dragon Mart, som er et stort indkøbscenter med kinesiske varer, Dubai World Trade Center, Mercato shopping mall og Souk Madinat Jemeirah. Samtidig forsøges det at etablere kontakt til Boilers Repair, som er en virksomhed fra Arden, der har etableret sig i Dubai. 


Eleverne på Tradium Mariagerfjords karrierelinje under hg-uddannelsen startede i august 2010, og i den forløbne periode har de unge mennesker haft mulighed for at komme en uge til Brighton, tre uger til Skotland, en uge til Paris og endelig en uge til Dubai – alt sammen som forlagt undervisning.

– Turene til Brighton og Glasgow er sket i samarbejde med skoler dér, mens turene til Paris og nu Dubai er studieture, hvor detailhandlen bliver sat under lup og sammenlignet med danske forhold, siger uddannelsesleder Helle Søborg, Tradium Mariagerfjord.

Spændende program
Programmet i Dubai består bl.a. af besøg i Dragonmart, Dubai World Trade Center, Mercato shopping mall, Souk Madinat Jemeirah. Samtidig forsøges det at etablere kontakt til Boilers Repair, som er en virksomhed fra Arden, der har etableret sig i Dubai.

Eleverne har oprettet en blog, og de håber at få tid til at lægge billeder og notater ind under turen. Interesserede kan følge med på denne netadresse:www.getjealous.com/TradiumDubai

Yderligere oplysninger
Uddannelsesleder Helle Søborg, Tradium Mariagerfjord.
Mobil 26 20 52 65
helle.soeborg@tradium.dk

Hg-karrierelinjen


Undervisningen på karrierelinjen består af klasseundervisning, projekter og forløb som internat, hvor eleverne over to dage får intens undervisning i udvalgte emne.


Sideløbende med undervisningen på karrierelinjen fungerer eleverne som iværksættere og etablerer små virksomheder og opnår sponsorater fra virksomheder, de samarbejder med ude i det virkelige erhvervsliv.

 
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om små og store begivenheder hos Tradium.

Tilmeld dig