Søg på tradium.dk

Nyheder

Konkurrencer øger motivationen

 
 

13. juni 2022

På Tradium HTX deltager eleverne i mange forskellige konkurrencer.

Alexander går i 1.g. på Tradium HTX. Inspireret af hans uddannelse har han i foråret deltaget i en række konkurrencer, hvor målet er en plads på det danske cyberlandshold. Han synes forløbet har været meget interessant og givet ham blod på tanden, i forhold til at lære mere om IT-sikkerhed. 

- Det har været spændende og lærerne var gode til at lære fra sig. Jeg vidste ikke noget om IT-sikkerhed inden jeg gik i gang. Jeg kunne nogle meget basic Linux-kommandoer inden, men jeg er blevet betydelig bedre nu, siger Alexander.

Han er også glad for at have mødt en masse nye mennesker, som en del af forløbet. Derfor opfordrer han også andre til at opsøge i og deltage i lignende konkurrencer.

- Man møder en masse nye mennesker, som man deler en interesse med. Man deler viden, og alle lærer noget af hinanden. Det eneste man behøver for at deltage, er at have en interesse for emnet, fortæller Alexander.

Dette har andre elever på HTX også taget til sig. Eksempelvis har 1.g. eleverne Vicki, Kira og Hans også deltage i DM i Science i foråret, Simon deltog i konkurrencen UngeForskere, hvor han gjorde os klogere på, hvordan tyngdekraften virker og i efteråret deltog en gruppe elever til DM i Cyber Skills. Altså er konkurrencerne dybt forankret i kulturen på Tradium HTX.

Konkurrencer viser hvad eleverne kan

For Else Ravn Rasmussen, der er rektor på Tradium HTX, er det også netop motivationen der gør, at hun glæder sig over elevernes deltagelse.

- De elever, der ikke selv deltager i konkurrencer, får udbytte af deres kammeraters nye faglige viden og ikke mindst deres begejstrede fortællinger - og får måske selv lyst til at prøve kræfter med en relevant konkurrence, siger Else.

Men konkurrencerne er ikke kun vigtige for at motivere de andre elever på skolen, men også for at vise unge i grundskolen, at man kan komme langt, uanset ens interesse.

- Udover at øge motivationen for alle elever på HTX, så er konkurrencerne også med til at vise elever i folkeskolen, at de med en HTX-uddannelse får muligheder for at nå et særdeles højt fagligt niveau, fortæller Else.

 

Direktion
Gymnasiedirektør
M  4529 2569 61   E  elr@tradium.dk
A  Vester Allé 26, 8900 Randers C
Kommunikation- og marketing
Kommunikationskonsulent
M  5052 9687    E  ubj@tradium.dk
A  Vester Allé 26, 8900 Randers C
 
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om små og store begivenheder hos Tradium.

Tilmeld dig