René Hedegaard Jensen, Niklas Møller Nielsen og Sebastian Sigurt Holm Nielsen fra Tradium Autos grundforløb er i øjeblikket på et tre uger langt praktik- og skoleophold i Berlin.
De første to uger har de tre elever tilbragt i praktik på et stort Mercedes-værksted, og den sidste uge tilbringer de lige nu på en teknisk skole i Berlin.
De tre bor på et hostel nær Innsbruck Platz, hvor de har to værelser med fælles bad. De deler et lille køkken med fire andre unge mennesker fra Finland.
Hvad har i set i Berlin?
Checkpoint Charlie, noget af Berlinmuren og Sony-centeret den første dag med Bjarne (lærer).
Har i selv været rundt at se noget?
Nej, ikke rigtigt. Vi har nok at se til med dagligdagen og vores praktik.
Hvad har fascineret jer mest?
Værkstedet hos Mercedes og bilerne.
Hvordan går jeres dage i Berlin?
Vi starter næsten altid med at løbe til S-banen tage toget til Spandau. Derefter tager vi bussen videre til Mercedes-værkstedet, hvor vi ankommer cirka kl. 7.40. Vi starter med at arbejde 8.00. Klokken 9.00 er der pause og frokost med varm mad i kantinen. Om tirsdagen er der burger, så der får vi tirsdags-burger. Efter arbejde er vi trætte og tager hjem og hviler lidt, og så skal vi også have aftensmad. Vi spiser ved 20-tiden og går i seng ved 22-23-tiden.
Hvordan er det at være hjemmefra i tre uger?
Rigtig fint og hyggeligt, selv om man godt kan komme til at savne kæresten.
Hvordan oplever i forskellen på et tysk og et dansk autoværksted?
I Tyskland de har meget fejlfinding og alting har sin rette plads.
Hvad har overrasket jer mest?
Venligheden. Vi bliver taget meget godt imod.
Hvad har i med hjem af erfaringer?
Vi kan udføre Mercedes-service, og vi har lært rigtig meget om biler.
Hvad er det sjoveste/bedste, I har oplevet på værkstedet?
Sidste dag på værkstedet. Vi fik gratis mad i kantinen, lavede fis og hyggede os med mekanikerne på værkstedet. Og så fik vi en termokande med Mercedes-logo i afskedsgave.
Hvad er jeres råd til andre der skal af sted?
Det er vigtigt at kunne tolerere hinanden. Både Niklas og René har været på efterskole og synes, at det er en stor fordel at have prøvet at være væk hjemmefra. Vi får også et rigtigt godt sammenhold, når vi er af sted på denne måde.
Yderligere oplysninger
Faglærer Sesha Rosenkrans Torp Hart, Tradium Auto
Mobil 23 67 03 51
sesha.rosenkrans.torp.hart@tradium.dk