Søg på tradium.dk

Nyheder

På studietur til Tradium

 
 

11. april 2022

Internationale elever tager viden og færdigheder med hjem til Balkan

De sidste uger har en særligt udvalgt gruppe unge besøgt Tradiums uddannelser. De kommer alle fra Balkanområdet og har besøgt Danmark og Randers, i forbindelse med EU-projektet ”VET Mobility Scheme for Western Balkans”. Et projekt der går ud på at udvikle erhvervsskolerne i Albanien, Montenegro, Kosovo og Bosnien-Hercegovina.

 

Drømmer om at åbne sin egen salon

Derfor har elever fra netop disse lande besøgt Tradium og andre erhvervsuddannelser. De kan nu tage en masse nye indtryk med sig hjem. Indtryk der både kan gavne deres skoler og kommende arbejdspladser.

- Jeg er her for at få en oplevelse, for at lære nyt og gøre noget godt for min fremtid. Jeg synes det har været rigtigt godt og vi har lært en masse. Vi prøver mere i praksis heroppe, end vi har gjort derhjemme og så har det været fedt at se de lokale saloner. Det var spænende, fordi de er ret store, i modsætning til derhjemme, hvor vi ofte har mindre saloner, fortæller frisøreleven Matilda, der drømmer om at åbne sin egen salon hjemme i Albanien. Matilda føler også, at de har fået en masse støtte af lærerne på Tradium og at tonen er lidt mindre formel, end hvad de er vant til.

 

Frisøreleverne fra Albanien
har fået nye teknikker med hjem

 

Teknologi og kulturforståelse

Sådan tænker Ilija også. Han kommer fra Montenegro, hvor han studerer elektronik og computerteknologi, en interesse han har fået hjemmefra, da hans far er elektroingeniør. På trods af, at han blot er 17 år, så har han allerede arbejdet på flere spændende projekter og var derfor ivrig efter at komme til Danmark og lære mere.

- Vi har blandt andet lært om netværkskonfiguration og at lave små IT-systemer, såsom at få printere, routere osv. til at snakke sammen. Derudover har vi også skrevet et program, som driver en infoskærm, ved hjælp af en Raspberry Pi. Det er en lille computer, der er nem at programmere, forklarer Ilija, der er glad for at have lært nye ting, men også for at have oplevet en ny kultur og besøgt virksomhederne heroppe, såsom Grundfos.

 

For Ilija og hans medstuderende,
har besøget både budt på faglige udfordringer
og et møde med en ny kultur

 

 

Internationalisering/kvalitet
International Coordinator
M  4188 0077    T  8710 0448    E  eah@tradium.dk
A  Vester Allé 26, 8900 Randers C
Kommunikation- og marketing
Kommunikationskonsulent
M  5052 9687    E  ubj@tradium.dk
A  Vester Allé 26, 8900 Randers C
 
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om små og store begivenheder hos Tradium.

Tilmeld dig