Søg på tradium.dk

Nyheder

Regionsmesterskab på Tradium

 
 

04. november 2025

Tradium dannede tirsdag rammen om regionsmesterskabet for elektrikere

Efter en dag med intens konkurrence på håndværksmæssige færdigheder kunne Johannes Lund fra Den Jyske Håndværkerskole og lærling hos Kjærgaard kåres som vinder i Region Midt, mens Ida Jakobsen fra EUC Nord og lærling hos Erik Lytzen A/S vandt i Region Nord.

De to kan nu se frem til at repræsentere deres regioner ved DM i Skills 2026, som afholdes i Hjørring den 22.-25. april.

Udover at sikre adgang til DM i Skills giver mesterskaberne deltagerne mulighed for at vise deres faglige kunnen, styrke deres netværk og lære at arbejde under pres.

 

Ida Jakobsen vandt i Region Nord

 

- Regionsmesterskaberne og DM i Skills er en fantastisk mulighed for eleverne til at vise, hvad de kan, og få anerkendelse for deres håndværk. Samtidigt inspirerer de også andre elever til at se, hvor langt man kan drive sit fag, fortæller Lasse Laurberg Kristensen, uddannelsesleder på elektrikeruddannelsen ved Tradium.

Konkurrencen blev afviklet i samme lokaler som Tradiums bæredygtighedsmesse, hvilket skabte liv og aktivitet omkring deltagerne og gav dem erfaring med at arbejde under messelignende forhold – præcis som til DM i Skills.

 

Johannes Lund vandt i Region Midt

 

Deltagerne kom fra Den Jyske Håndværkerskole, Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier, Mercantec, Tradium, AARHUS TECH, TECH COLLEGE, Skive College og EUC Nord. Udover at dyste fik de unge mulighed for at udveksle erfaringer og skabe nye kontakter på tværs af skoler og regioner.

 

 

Se flere billeder fra dagen HER

 

Strøm, styring og IT
Uddannelsesleder - Maler, Overfladebehandler, Strøm og styring
M  4188 0141    E  lbk@tradium.dk
A  Blommevej 40, 8930 Randers NØ
Kommunikation- og marketing
Kommunikationskonsulent
M  5052 9687    E  ubj@tradium.dk
A  Vester Allé 26, 8900 Randers
 
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om små og store begivenheder hos Tradium.

Tilmeld dig