Søg på tradium.dk

Nyheder

Rejsegilde på Tradiums nye efteruddannelsescenter

 
 

31. maj 2022

Tirsdag blev der holdt rejsegilde på Tradiums nyeste bygning

Ved Tradium har vi netop holdt rejsegilde på vores nye efteruddannelsescenter, som er målrettet autobranchen og nye teknologier inden for dette område

På Tradium uddannes fremtidens faglærte. Derfor er det altid vigtigt at hylde det gode håndværk, hvilket et rejsegilde er en god anledning til. Det var også tilfældet, da der blev holdt rejsegilde for bygningen, som skal huse Tradiums nye efteruddannelsescenter, der er målrettet autobranchen.

- Min lille tale er til ære og hyldest for de håndværkere, der er i gang med at opføre vores nye center. Et rejsegilde er nemlig først og fremmest en hyldest til håndværkerne – og det kan godt være I håndværkere har bygget mange bygninger, men for os er denne bygning helt speciel. Derfor er det også en særlig dag for os som bygherre, fortalte Tradiums direktør, Lars Michael Madsen i hans tale til de fremmødte.

 

 

 

 

 

En helt særlig bygning

At bygningen er noget specielt, er der heller ingen tvivl om, når man hører om planerne for den. For udover at bygningen i sig selv bliver bygget med et stort fokus på bæredygtighed, så vil den også danne rammen omkring kurser målrettet fremtidens autobranche.

- Det bliver et efteruddannelsescenter som blandt andet vil have fokus på el- og hybridbiler. Vi oplever nemlig en branche som har vendt sig meget hurtigt. Derfor er det klart at værkstederne også begynder at se flere af denne type biler – og det kræver efteruddannelse, sagde Peter Nørgaard Kristensen, der er uddannelsesleder på Tradiums autouddannelse.

Bygningens værkstedsfaciliteter vil blandt andet indeholde flere speciallifte, der løfter bilerne direkte på hjulene. Disse lifte gør nemlig, at man kan komme til at skifte batteripakker på elbilerne. Derudover vil der også være andre teknologier målrettet netop el- og hybridbiler, samt ladestandere til de kursister, der selv kører i el- eller hybridbiler.

 

 

 

 

Et videnscenter målrettet branchens behov

Det nye efteruddannelsescenter i Randers vil være til stor gavn for flere virksomheder i autobranchen, i forhold til deres bestræbelser på at holde sig opdateret og sørge for at deres medarbejdere kan få efteruddannelse af høj kvalitet.

- Det går så hurtigt med udviklingen, at det kan være svært som virksomhed selv at følge med. Så det at de her kan få en samarbejdspartner, der er meget seriøs og som man kan spare med, det gør det nemme at få ny viden - samtidigt med at man også har fokus på omkostningerne, fortæller Christian Ribergaard Jeppesen, der er virksomhedskonsulent ved Tradium.

 

 

 

Virksomhedskonsulenter
Virksomhedskonsulent
A  Blommevej 40, 8900 Randers C
Autouddannelsen
Uddannelsesleder
M  4188 0093    T  8710 0455    E  pnk@tradium.dk
A  Blommevej 40, 8930 Randers NØ
Kommunikation- og marketing
Kommunikationskonsulent
M  5052 9687    E  ubj@tradium.dk
A  Vester Allé 26, 8900 Randers C
 
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om små og store begivenheder hos Tradium.

Tilmeld dig