Søg på tradium.dk

Nyheder

Nye elever på HHX

 
 

27. august 2019

På HHX er der i år startet 40 nye elever - mange flere end sidste år

På Tradium Mariagerfjords HHX-afdeling er der i år startet 40 nye elever - en væsentlig stigning i sammenligning med forrige år.

Rekord mange elever har i disse dage haft deres introduktion til gymnasiet på HHX i Hobro. En af dem er Thomas Kirkeby Junge, som kommer fra Billund.

- Det har været lidt spændende, for jeg er lige flyttet alene til Hobro. Jeg er flyttet på kollegiet heroppe, fordi jeg spiller fodbold i Hobro IK. Så der er mange nye personer, man skal lære at kende.

Omvæltningerne har dog ikke været så store, da Thomas tidligere har gået på efterskole. Han føler desuden, at der er blevet taget godt imod de nye elever på HHX.

- Jeg synes, at folk virker super flinke. Alle kender alle. Man hører om mange skoler, hvor 1.g'erne ikke snakker med 3.g'erne. Her snakker alle bare med hinanden og vores tutorer fra 2.g har taget super godt imod os, forklarer Thomas, der valgte HHX specifikt på grund af fagene.

- Det, der interesserer mig mest, er deres fag som fx erhvervsøkonomi og international økonomi. Det, synes jeg, er spændende. Samtidig har HHX et samarbejde med fodboldklubben, så jeg kan komme til morgentræning mv., afslutter Thomas.

Grundlaget for resten af gymnasietiden

Det skaber basis for en god start på uddannelsen, at der i år er startet rekordmange elever på handelsgymnasiet.

- Eleverne har taget det som en oplevelse, at de skal være 40 sammen. Det positive er jo også, at alle elever på årgangen lærer hinanden at kende på kryds og tværs, forklarer Bente Hansen, der er underviser og vejleder på Tradium Handelsgymnasiet. Hun fortæller også, at eleverne bliver delt op i studieretninger, når grundforløbet er overstået. I den forbindelse er det til stor gavn for studiemiljøet, at de studerende er startet ud som en samlet gruppe.

Læs mere om HHX på Tradium Mariagerfjord

For yderligere oplysninger

,
 
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om små og store begivenheder hos Tradium.

Tilmeld dig