Skal du videre i livet? Med en uddannelse har du en god base for fremtiden.
På Tradium kan du vælge den uddannelse, der passer bedst til dine interesser og fremtidsplaner. Du kan tage en gymnasial uddannelse med en HHX eller HTX. Du kan også vælge en EUX, der er en erhvervsfaglig studentereksamen, hvor du får det bedste fra begge verdener - både studenterhue og svendebrev.
Du kan vælge mellem mere end 20 erhvervsuddannelser. Der er EUD/EUX Business for dig med interesse inden for detail, handel og kontor. Eller du kan tage en teknisk erhvervsuddannelse med så vidt forskellige interesser som frisør, gastronom, tømrer, smed og chauffør.
Læs mere om de forskellige uddannelser
Husk, at der er ansøgningsfrist senest d. 1. marts kl. 12:00 til ungdomsuddannelserne.
Du tilmelder dig en ungdomsuddannelse ved at gå ind på optagelse.dk. Her logger du på med UNI-login eller NemID. Derefter udfylder du ansøgningen, og minimum én forælder underskriver med NemID og indsender ansøgningen elektronisk.
Find detaljeret beskrivelse af ansøgning