Søg på tradium.dk

EUD-Oplæringsvejleder

Er du uddannelsesansvarlig og/eller daglig oplærer? Så er denne kursuspakke for dig.

Studerende hygger i kantine på Tradium
 
 

Er du i arbejde?


Ja Nej

Har du dagligt ansvar for oplæring af elever, og vil du gerne sikre den bedst mulige lærepladsperiode for både dem, dig og resten af virksomheden, så er dette kursus til dig.

Her bliver du klogere på virksomhedens rolle og ansvar i lærepladsperioden og på de praktiske aspekter bag elevforløbet - fra planlægning af uddannelsesplaner til at sikre et godt løbende samarbejde med skolen.

Du får redskaber til at inkludere eleverne i jeres arbejdsfællesskab og få en konstruktiv og tillidsfuld dialog med eleven samt et større kendskab til effektiv læring. Du bliver også god til at fremme trivslen blandt dine elever, så de bliver på lærepladsen under hele forløbet.

Denne kursuspakke består af to AMU-kurser:

  • EUD-Oplæringsvejledning for den uddannelsesansvarlige (49995)
  • EUD-Oplæringsvejledning for den daglige oplærer (49998)

Læs mere om de to kurser nedenfor.

Første kursus: Oplæringsvejledning for den daglige oplærer

Kurset er målrettet elevansvarlige, der varetager den daglige oplæring af elever.

Elever er ikke ens, og derfor er det vigtigt at være klædt på til at sikre et positiv, konstruktivt og tillidsskabende samarbejde uanset hvem det er, der kommer ind i jeres medarbejderstab. Det hjælper både eleven med at få et rart og lærerigt forløb, og virksomheden med at få en glad og engageret elev, der kan indgå positivt i jeres daglige arbejde.

Du får også redskaber til at sætte de rette rammer om elevens tid i virksomheden og sikre deres faglige udvikling i tråd med deres samlede uddannelsesforløb.

Målgruppe:

Kurset er målrettet den elevansvarlige, der er varetager den daglige oplæring af eleven.

Kursusbevis:

Der er skriftlig prøve til uddannelsen.

AMU-kode:

49998

Mål for første kursus:

  • Planlægge modtagelse af eleven, så vedkommende føler sig velkommen og inkluderet i et arbejdsfællesskab.
  • Introducere arbejdsopgaver, så eleven får forståelse for deres relation til uddannelsens faglige mål.
  • Giv løbende, konstruktiv feedback, der støtter eleven og vedkommendes ansvar for egen uddannelse, og som udvikler og fastholder eleven i uddannelsen.
  • Bruge metoder, redskaber, læringsstile til instruktion og vejledning, der bidrager til, at eleven bliver medspiller i virksomheden.
  • Integrere eleven i virksomhedens arbejdskultur.
  • Gennemføre motiverende samtaler, der sikrer faglig progression i elevens/lærlingens uddannelse og skaber sammenhæng i uddannelsesforløbet.

Andet kursus: Oplæringsvejledning for den uddannelsesansvarlige

Den uddannelsesansvarlige på en læreplads har det overordnede ansvar for elevens lærepladsforløb. Kurset sætter fokus på de regler og retningslinjer, som den uddannelsesansvarlig skal have styr på.

Kurset har også fokus på de konkrete arbejdsopgaver, som den uddannelsesansvarlige skal varetage, herunder:

  • Udarbejdelse og justeringer af elevens uddannelsesplan. 
  • Samarbejdet med skolen. 
  • Planlægning, hvordan lærlingens og virksomhedens samarbejde evalueres. 
  • Sikre at oplæringserklæringen udfyldes og underskrives. 
  • Planlægge, hvem der er elevansvarlig gennem lærepladsforløbet.
  • Information om løn og ansættelsesforhold.
  • Ansøgning om specialpædagogisk støtte, hvis eleven har behov for det.

Målgruppe:

Den uddannelsesansvarlige i praktikvirksomheden.

Kursusbevis:

Der er en skriftlig prøve til uddannelsen.

AMU-kode:

49995

Mål for andet kursus:

  • Planlægge og tilrettelægge elevens uddannelsesforløb efter gældende uddannelsesordning.
  • Få kendskab til virksomhedens ansvar for elevens uddannelsesforløb efter love og regler for uddannelsen.
  • Få kendskab til virksomhedens lovpligtige opgaver vedr. udarbejdelse af uddannelsesplan og oplæringserklæring for eleven.
  • Få forståelse for det lovpligtige samarbejde mellem virksomheden og skolen om elevens præstationer og faglige udvikling.




 
 

Tilmeld dig forløbet


Ledige hold


Undervisningssted:    
Vester Allé 26, 8900 Randers C
Pris:
kr. 428
Varighed:
2 dage
Ledige pladser:
 

Startdato:
24-09-2025

Mødedatoer:
 

Tilmeld dig her

 

Kontakt


Kursussekretær
T 87 11 85 12   E pila@tradium.dk
A Blommevej 40, 8930 Randers NØ
 

Fag til kurset