På Tradium imødekommer vi den stigende interesse for bæredygtig fødevareproduktion med efterspørgsel på viden
og metoder til grønnere problemløsning – på restauranter, i kantiner, caféer m.fl. Der er et massivt ønske om skærpe
udnyttelsen af ressourcer og råvarer bedre og derved at reducere virksomhedens madspild.
Madspild er en stor udfordring for storkøkkener og det har mange konsekvenser for både miljø og økonomi. Det kræver en tydelig forståelse af årsagerne hertil i hele produktionskæden for at finde brugbare løsninger til at udnytte råvarerne langt bedre. Som Food Coordinator får du en bred vifte af nye teoretiske og praktiske kompetencer til at tackle madspild på arbejdspladsen.
Derfor har vi udviklet og sammensat en helt ny Food Coordinator-uddannelse, som giver konkrete værktøjer til at
løse problemer med madspild og madaffald i professionelle køkkener og produktioner gennem hele værdikæden.
Uddannelsesforløbet varierer mellem teoretiske og praktiske aktiviteter. Du får overblik over de miljømæssige, samfundsmæssige og økonomiske problemstillinger, der er forbundet med madspild på lokalt og globalt niveau.
Yderligere får du naturligvis indblik i potentialerne, der ligger i forandring af arbejdsgange, rutiner og metoder i køkkenet.
Du bliver præsenteret for faglige oplæg fra dygtige fagfolk og professionelle eksperter med den nyeste viden. I
køkkenet underviser kokke og ernæringskyndige i nye tilberedningsmetoder, øvelser med madspildsmåling og meget
mere, så du lærer at skitsere gode løsningsmodeller hele vejen rundt om køkkenet – både hvad angår indkøb, planlægning, produktion, servering osv.
Food Coordinator-uddannelsen er sammensat af en række AMU-kurser plus et par ekstra dage med fuld egenbetaling. Tilsammen sikrer det dig den nyeste viden, og de dygtigste fagfolk inden for dette område.
Uddannelsen varer 12 dage inkl. afsluttende workshop, men er opdelt over fem moduler spredt over et halvt år - så du kan passe job/studie ved siden af. Du får et uddannelsesbevis efter gennemførelsen.
Uddannelsen er egnet til fagfolk med kendskab til branchen og gerne med køkkenerfaring. Uddannelsen er relevant for deltagere både med og uden ledelsesansvar.
Prisen for uddannelsen er afhængig af, hvilken uddannelsesmæssig baggrund du har. Har du en faglig erhvervsuddannelse som eksempelvis kok, cater, ernæringsassistent m.m. er prisen for følgende fire AMU-kurser i alt 1.322 kr. Opstartsdag og afsluttende workshop (IDV) koster 1.675 kr.
Til AMU–kurserne kan du søge VEU-godtgørelse. Det er muligt kun at deltage i AMU-aktiviteten.
Har du derimod en mellemlang videregående uddannelse som eks. professionsbachelor eller lign. er prisen for de
fire AMU-kurser 6.476 kr. Opstartsdag og afsluttende workshop (IDV) koster 1.675 kr.
Efter endt uddannelse modtager du et kursusbevis for de fire enkelte AMU-kurser. Derudover modtager du et samlet
diplom for Food Coordinator-uddannelsen.
Start workshop (IDV) - 3. september 2018
42818 Bæredygtighed i storkøkkener - 4., 24.-25. september 2018
43060 Det klimavenlige køkken - 8.-9. oktober 2018
47988 Reducering af madspild - 10. oktober og 12. november 2018
47123 Ressourcestrømme og affaldssortering - 13. november og 3.-4. december 2018
Afsluttende workshop (IDV) - 5. december 2018