Kurserne retter sig mod personer, der søger eller har beskæftigelse i metalindustrien indenfor laserskæring og pladebearbejdning.
Deltagerne på åbent pladeværksted kommer med forskellige forudsætninger og ønsker til modulerne. Du arbejder i dit eget tempo efter din egen plan, som du lægger sammen med underviseren. Der er altså ikke holdundervisning, som du kender det fra almindelig klasseundervisning. Du skal derfor også være indstillet på, at der stilles krav om, at du kan arbejde selvstændigt og har et vist ansvar for din egen læring. Underviseren fungerer som konsulent og vejleder, når du har brug for det.
Det er vores erfaring, at indlæringen sker mere effektivt, når der arbejdes aktivt med problemløsningen. Vi opfordrer derfor også deltagerne til at udveksle erfaringer og oplevelser omkring faget for at styrke indlæringen. Principperne for værkstedsundervisningen er anderledes end for den
traditionelle klasseundervisning, og der stilles andre krav til dig. Til gengæld er det en undervisningsform, der imødekommer individuelle kursusbehov.
Der arbejdes med Inventor tegneprogrammer.
*Der bliver anvendt CAD/CAM til at programmere maskinerne.