Søg på tradium.dk

Taxa kvalifikation til persontransport

Vil du have et arbejde med frihed, fleksibilitet og kundekontakt? Har du en taxachauffør i maven? Tag et taxakursus og kom ind i en branche med gode jobmuligheder.

 
 

Er du i arbejde?


Ja Nej

Kom på kursus og få kompetencerne til at køre taxa med chance for at komme i job hurtigt i en branche, hvor der altid er brug for arbejdskraft.

Du lærer fx:

  • Førstehjælp
  • Konflikthåndtering
  • Taxalovgivning

Efter kurset er du parat til at gøre en forskel for dine kunder med en karriere som taxachauffør.

Er du ledig?

Få en ny karriere som taxachauffør. Kontakt din jobkonsulent og hør nærmere om dine muligheder for en ny karriere med et spændende job.

Målgruppe

Personer, der ønsker at udføre taxakørsel, kørsel for offentlig myndighed samt limousinekørsel. Er du ledig, kan du med kurset komme ind i en branche med gode jobmuligheder.

Særlige adgangskrav

Du skal være 21 år eller derover ved uddannelsens påbegyndelse. Du skal have haft kørekort kategori B (almindelig bil), inden uddannelsens påbegyndelse i mindst 3 år. Du skal desuden kunne opfylde færdselsstyrelsens krav til dokumentation for beherskelse af dansk.

Indhold

Efter kurset kan du udføre almindeligt forekommende arbejdsopgaver som chauffør, der udfører erhvervsmæssig persontransport i regi af taxakørsel i overensstemmelse med taxalovgivningens bestemmelser, kørsel for offentlig myndighed samt limousinekørsel på baggrund af kendskab til branchererettede emner inden for:

  • Arbejdsret
  • Færdselslovgivning
  • Arbejdsmiljø og ergonomi
  • Befordring af særlige grupper
  • Kundeservice
  • Konflikthåndtering og kommunikation
  • Førstehjælp
  • Taxalovgivning

Du lærer at føre og betjene køretøjet på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde og udvise rutineret, passagervenlig og energirigtig køreadfærd. Du lærer desuden at udvise defensiv kørestil og betjene og anvende GPS-udstyr.

Eksamen

Uddannelsen afsluttes med en teoretisk og praktisk prøve jf. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens gældende bestemmelser.





 
 

Tilmeld dig forløbet


Ledige hold


Undervisningssted:    
AMU-Centervej 2, 8560 Kolind
Pris:
kr. 2140
Varighed:
10 dage
Ledige pladser:
 

Startdato:
02-06-2025

Mødedatoer:
 

Tilmeld dig her

 

Kontakt


Kursussekretær
T 87 74 88 02   E jsv@tradium.dk
A Amu-Centervej 2, 8560 Kolind
 

Fag til kurset