Chauffører med primært operative opgaver, administrative medarbejdere med primært opgaver inden for ordremodtagelse og planlægning, mellemledere som fx kørselsforvaltere og planlæggere, selvstændige vognmænd.
Du skal have et gyldigt kørekort til lastbil. Hvis du er under 21 år, skal du være i besiddelse af et EU bevis (chaufføruddannelsesbevis, CUB, EU efteruddannelsesbevis). Du skal ligeledes medbringe en gyldig lægeattest/lægeerklæring/helbredsattest.
Tag en uddannelse som chauffør til trailer på Djursland. Når du er færdig med uddannelsen, kan du føre vogntog kategori C/E. Du lærer også at forestå forebyggende vedligehold af vogntog, herunder mindre driftsfejl.
Derudover lærer du at udføre fagligt relaterede opgaver under hensyntagen til gældende sikkerheds-, arbejdsmiljø- og forsikringsbestemmelser mv.
Arbejdet omfatter korrekt lastning (lastfordeling / -sikring), anvendelse af diverse specialudstyr som fx tippe-, veksel- og hejselad.
Til slut lærer du også at foretage ruteplanlægning iht. gældende køre-/hviletidsbestemmelser, udvælge nødvendige transportpapirer samt anvende diverse mobile kommunikationssystemer.
Køreprøve, kategori C/E.