Personer, der har eller søger beskæftigelse som førere af mobile kraner med en løftekapacitet på over 8 tonsmeter til og med 30 tonsmeter.
Specielle adgangskrav
Deltageren skal være fyldt 18 år og kunne dokumentere at være helbredsmæssigt egnet til at føre det tekniske hjælpemiddel enten ved gyldigt kørekort eller ved den helbredserklæring, der gives i forbindelse med udstedelse af kørekort jf. Arbejdstilsynets bestemmelser herom.
Mål
På kurset lærer du at udføre normalt forekommende kranopgaver med mobile kraner med en løfteevne over 8 tonsmeter til og med 30 tonsmeter med integreret kranbasis og opfylder dermed Arbejdstilsynets kvalifikationskrav, jf. bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser nr. 1346 af 19/11/2017 bilag 1, punkt 2.1 og 2.2.
Efter endt uddannelse har du kendskab til:
risici forbundet med arbejde med mobile kraner
mobile kraners opbygning og sikkerhedsanordninger
mobile kraners beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger
reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej
indholdet af kranjournaler og kunne føre disse i nødvendigt omfang
reglerne for samløft med mobile kraner af byrder samt personløft med mobile kraner
mobile kraners stabilitetsforhold
jordbundsforhold og kunne vurdere forskellige underlags bæreevne
valg af ekstraudstyr, fx pallegaffel og læssegrab, og kunne montere dette korrekt
til korrekt anvendelse af støtteben
Efter endt uddannelse kan du:
betjene mobile kraner sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder foretage glidende transport af byrder ved hjælp af samtidige funktioner samt standsning af svingende byrder
vurdere byrders vægt og tyngdepunktets placering, og vide om byrden er anhugget korrekt, inden der løftes
vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio
vide, hvor ofte kraner og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes
gennemføre de eftersyn, som kranføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej
tilegne sig viden om den konkrete kran, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning
aflæse lastdiagrammer
opstille mobile kraner korrekt
Eksamen
Certifikatprøven aflægges i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser (BEK nr. 1346 af 19/11/2017) og fastlagt i censorvejledningen for denne certifikattype.