Uddannelsen retter sig medarbejdere der skal føre teleskoplæssere eller lignende multifunktionsmaskiner.
Certifikatet er fx et krav, når du skal arbejde med:
Løft af byrde på gafler
Arbejde med mandskabskurv
Kranarbejde
Løft af containere
Mål
Efter gennemført uddannelse og bestået certifikatprøve kan deltageren føre teleskoplæssere i henhold til Arbejdstilsynets bek. nr. 1978 af 27/10/2021.
Efter gennemført uddannelse kan deltageren:
aflæse lastdiagrammer.
betjene teleskoplæssere sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt herunder teleskoplæssere med krøjefunktion.
afsætte og optage byrder sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
vurdere byrders vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden ligger stabilt og anhugget korrekt, inden der løftes.
vælge egnet palle-/løftetilbehør.
gennemføre de eftersyn, som føreren af teleskoplæssere er ansvarlig for.
tilegne sig viden om den konkrete maskine, der skal anvendes med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning.
arbejde med sikkerhed, miljøforhold og arbejdsmiljø efter gældende lovgivning/anbefalinger herunder bæredygtig opgaveløsning i funktionsområdet.
Efter gennemført uddannelse har deltageren kendskab til:
risici forbundet med arbejde med teleskoplæssere med gafler, mandskabskurv og andre funktionsdele der kan tilkobles en teleskoplæsser.
risici forbundet med teleskoplæssere, der anvendes til kranarbejde.
teleskoplæsseres opbygning og sikkerhedsanordninger.
sikkerhedsanordninger der kræves på teleskoplæssere, der anvendes som kran, men som ikke findes på almindelige teleskoplæssere.
teleskoplæsseres beregnede anvendelse herunder anvendelsesbegrænsninger.
stabilitetsforhold og korrekt anvendelse af støtteben.
jordbundsforhold og underlagets bæreevne.
korrekt køre teknik herunder afpasning af hastighed og brug af forlæns-/baglæns-/krabbekørsel mv.
forskellige stablingsteknikker i forhold til byrdens beskaffenhed.
regler for eftersyn og vedligeholdelse af teleskoplæssere herunder smørring af maskinen, forholdsregler ved lækage af hydraulikolie, brud på slanger og rør mm.
korrekte arbejdsteknikker og bruge anbefalede (lovpligtige) hjælpe- og værnemidler.
Eksamen
Uddannelsen afslutter med en særlig prøve rammesat af Arbejdstilsynet.
Praktiske oplysninger
Kurset gennemføres som en kombination af onlineundervisning, svarende til 2 dage á 7,4 timer, og praktisk undervisning hos Tradium Ring Djursland, svarende til 3 dage á 7,4 timer.
Onlineundervisning
Efter din tilmelding modtager du pr. mail informationer om onlinedelen, ligesom du får kontaktinformationer (telefonnummer og emailadresse) på den faglærer, du kan kontakte i forbindelse med onlineundervisningen.
Du skal anvende MitID for at få adgang til onlinematerialet.
Du må gerne drøfte opgaven med kolleger, som også deltager i teleskoplæsser-kurset, men I skal hver især besvare og aflevere opgaveløsning (multiple choice.) Opgaver skal afleveres 3 dage inden kursusstart.
Praktisk undervisning
Den praktiske undervisning gennemføres over 2 dage hos Tradium Ring Djursland i tidsrummet kl. 7.00 til kl. 18.06.