EUD Business er for dig, der drømmer om en karriere inden for butik og handel. Med en EUD Business-uddannelse bliver du hurtigt en del af erhvervslivet og opbygger praktisk erfaring. På EUD Business kan du specialisere dig indenfor to fagretninger: Butik og E-handel eller Business to Business. Butik og E-handel er din indgang til job i detailfagene og kvalificerer dig til jobs som salgsassistent indenfor blandt andet modetøj, sportsudstyr, elektronik, smykker eller kosmetik. Business to Business giver dig adgang til en karriere med handel mellem virksomheder, hvor du fx kan få et job som handels-, indkøbs- eller logistikassistent.
Du er serviceminded og ønsker en karriere indenfor butik og handel og brænder for at komme ud i erhvervslivet, hvor du kan gøre brug af dine evner. Du leder efter en uddannelse, hvor det praktiske er i fokus, og hvor du har mulighed for at specialisere dig i netop de fag, der interesserer dig.