I IT-Science studieretningen indgår faget informatik, hvor du arbejder med den nyeste teknologi i udviklingen og programmeringen af it-systemer, samt kommunikation og mulitmedier.
I informatik vil du opleve et stort fokus på grundlæggende logisk tænkning, refleksion og praksis inden for it-design samt få konkrete programmeringskompetencer.
Her vil du få det perfekte samspil mellem udviklingen af it-systemer og læren om brugervenlighed, design og kommunikationsteknologi.
Er du i tvivl om valg af uddannelse? Kom til Åbent Hus på HHX, HTX og EUX torsdag d. 16. januar 2025 kl. 16-18. Mød elever, undervisere og vejledere. Hør om uddannelserne, se præsentationer og besøg værkstederne. Vi glæder os til at se dig.
IT-Science studieretningen har matematik på A-niveau, men adskiller sig ved at have fokus på informationsteknologi.
I studieretningen er der fokus på samspillet mellem computer, logik og mennesker. Du vil komme til at arbejde med IT og programmering med særlig vægt på interaktionen mellem mennesker og computer.
Informatik er et skaberfag, hvor du vil komme til at arbejde med produktudvikling fra startfasen til slutfasen. Det betyder at man skal have lyst til at sidde en del timer foran en computer, men også at man kan løsrive sig og udvikle skitser og prototyper på papir. Der vil også være rig mulighed for at diskutere de nyeste tendenser indenfor It-sikkerhed, hvordan robotter påvirker vores hverdag og ikke mindst hvordan IOT (Internet Of Things) implementeres i vores hverdag.
Fremtidsmulighederne er mange. Du har direkte adgang til de fleste af universitetets uddannelser, men hvis du for eksempel kunne tænke dig at læse Datalogi, Software Engineering, Programmering, Design og innovation, Interaktionsdesign, Cyber- og computerteknologi, IT-teknologi eller Multimediedesign, vil du få stor gavn af at have IT-science som studieretning.
Læs mere om karrieremulighederne:
Matematik A
Informatik B