
Tradium har fået ny bestyrelse, der er blevet konstitueret den 4. maj 2026 med Daniel Dallerup som ny formand. Han ønsker at fortsætte det gode samspil med direktionen og mellem arbejdsmarkedets parter, når fokus skal fastholdes på Tradiums rolle i fremtidens institutionslandskab.
Daniel Dallerup, der til dagligt er afdelingsformand i Dansk Metal Østjylland, er valgt til formand for Tradiums bestyrelse. Han har siddet i bestyrelsen i otte år heraf de sidste fire som næstformand og har således en god indsigt i bestyrelsesarbejdet allerede.
- Det er en veldrevet organisation, som jeg overtager formandskabet for, og samspillet mellem direktion og bestyrelsen og mellem arbejdsmarkedets parter er rigtig godt i bestyrelsen – det er ikke uden grund, at den to gange har fået prisen som den bedste offentlige bestyrelse. Det gode samspil skal vi fortsætte, siger Daniel Dallerup.
Nye ansigter i bestyrelsen
Ud over formanden er den nyudnævnte næstformand Margrete Larsen, der er HR-direktør i Verdo, samt over halvdelen af bestyrelsen gengangere fra den senest bestyrelsesperiode. De kan være med til at bevare kontinuiteten samtidig med, at der er indtrådt en række nye ansigter i bestyrelsen. Det drejer sig om: Jens Brøndum, der er teknisk direktør hos VAM og udpeget af Dansk Industri, Magnus Bigum, der er byrådsmedlem i Randers for Danmarksdemokraterne og udpeget til bestyrelsen af kommunalbestyrelsen, Marika Kirstine Poulsen, der er CEO hos Projector A/S og udpeget til bestyrelsen af Dansk Industri, samt Martin Enevoldsen, der er varehuschef i Bilka Randers og udpeget af Dansk Erhverv.
- Både i forhold til kompetencer, kemi og engagement, er det et rigtig godt hold, der nu udgør vores bestyrelse. Det ruster os godt til blandt andet at arbejde med de kommende forandringer i uddannelseslandskabet i tæt samarbejde med erhvervslivet. Jeg glæder mig til samarbejdet, siger Lars Michael Madsen, der er administrerende direktør på Tradium.
Store opgaver venter
Både Undervisningsministeriets planer om at omlægge uddannelses- og institutionslandskabet i Danmark, der også vil betyde store ændringer i Randers, samt opstarten af den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse (EPX) er centrale opgaver, som den nye bestyrelse på Tradium vil skulle håndtere.
- Det er store opgaver, der venter, og Tradium har en omfangsrig portefølje af uddannelser. Vi skal have blik for det hele i bestyrelsen, og derfor skal vi også have alle kompetencer i spil. Samtidig har vi allerede taget hul på fremtiden med vores igangværende fusionsproces med Paderup Gymnasium. Dét stærke samarbejde fortsætter, fortæller Daniel Dallerup.
FAKTA
Tradiums nye bestyrelse er blevet konstitueret den 4/5 2026 og består af:
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret om små og store begivenheder hos Tradium.