30. august 2022
Lær, at anerkende dig selv og hvor vigtig anerkendelse er af underviser og Master NLP Business Træner og Coach Michael Stenholm Paulsen.
Hvornår har du sidst set dig selv i spejlet og fortalt dit spejlbillede, at du faktisk er rigtig god og virkelig anerkendt dig selv. Tilhører du den ultralille gruppe, der kan svare 'ja - for nylig' til dette spørgsmål, så vil jeg også anerkende dig.
Tilhører du den største gruppe, der vil svare: 'Det har jeg aldrig gjort, og du får mig heller aldrig til det!'. 'Det er for langhåret!' 'Hvad andre mener om mig, er jeg ligeglad med', siger du, men tænker noget andet. At det i virkeligheden betyder meget for dig, hvad andre tænker om dig.
Ikke mange kan svare ja til især det sidste spørgsmål. Vi er mennesker med empatiske evner og vi 'spejler' os i hinanden. Vi har en evne indbygget i os som spejlneuroner. (Intelligente Celler, Bruce H. Lipton, Borgen).
Så prøv lige at blive 'hængende' lidt endnu.
Inden for ledelse, personlig og medarbejderudvikling taler vi ofte, om hvor vigtigt det er at anerkende hinanden i hverdagen.
De fleste siger, at dagens første anerkendelse begynder med den måde, at vi 'blot' siger godmorgen til hinanden på, når dagen begynder. En hel dag kan blive ødelagt, hvis vi føler os oversete.
Så naturligvis betyder andres meninger noget. Anerkendelse fra andre er med til at give os vores daglige 'brændstof', hvis vi tillader og vil anerkende os selv, som vi har brug for.
Hvor god er du til at anerkende dig selv og starte din dag på en god måde?
Først hvad er anerkendelse?
Anerkendelse betyder i en vis forstand en værdsættelse af et selv eller flere selv. Anerkendelse adskiller sig fra erkendelse, der har mere at gøre med en konstatering, og i historisk kontekst også fra begrebet ære, der henviser til en værdsættelse i feudale og hierarkiske samfund...
Anerkendelse, i moralsk forstand ikke blot at anerkende et menneske for en særlig indsats, det har gjort, men grundlæggende at anerkende det som en person. Det vil sige at betragte forholdet til det andet menneske som et gensidigt forhold mellem ligeberettigede parter. En filosofisk teori om anerkendelse hævder, at et menneskes selvforståelse afhænger af den måde, det ser andre mennesker på. Anerkendelsesforholdet må være gensidigt for at lykkes. Hvis man ikke selv anerkender den modpart, som man søger anerkendelse fra, mister forholdet sin betydning.
Læs mere
Så anerkendelse er et menneskesyn og en væremåde, hvor vi møder andre med empati, respekt der er med til at skabe tillid og en relation imellem mennesker, Teams og grupper.
Når jeg har haft medarbejdere og ledere til coaching eller undervisning, giver de alle udtryk for, hvor meget det betyder, når en leder møder om morgenen og ikke ser på dem de møder på deres vej til kontoret eller siger godmorgen. De der ikke bliver sete, føler sig usynlige for deres leder eller andre, der ikke kigger andre i øjnene og siger 'Godmorgen'. Det er 'lavt hængende frugter' at kigge hinanden i øjnene og sige godmorgen. Alt andet bliver opfattet fra leder og andre for manglende anerkendelse.
Det modsatte af anerkendelse er usynlighed
Anerkendelse af en selv er en 'holdning', der involverer et bestemt sæt følelser, tanker, motiver, ønsker, drifter og adfærd, der kan rettes mod enhver levende ting, os selv en anden person, en gruppe mennesker, et samfund... - i dette tilfælde en holdning rettet internt mod os selv.
Når vi ikke anerkender os selv eller føler. At anerkende os selv er praleri og brud på Janteloven, så er det en tro eller overbevisning, der begrænser os i at nå vores fulde potentiale, herunder at have en rigtig 'god' dag, der er en menneskeret, vi selv kan holde tilbage.
Anerkendelse af os selv begynder som børn og slutter i teenager årene
Som børn var vi gode til at anerkende os selv. 'Se mig jeg kan kravle', 'jeg kan gå eller tegne'. Vi viser os stolte frem og med tiden, som regel omkring teenageårene, så bliver vi undervist af vores omgivelser i Jantelovens 10 paragrafer:
- Du skal ikke tro, du er noget.
- Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os.
- Du skal ikke tro, at du er klogere end os.
- Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.
- Du skal ikke tro, at du ved mere end os.
- Du skal ikke tro, at du er mere end os.
- Du skal ikke tro, at du dur til noget.
- Du skal ikke le ad os.
- Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.
- Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.
Jantelovens tro og overbevisning bliver forstærket, når vi deltager på sociale medier, hvor vi ser, at alle andre er perfekte af udseende, social omgangskreds, jobmæssigt, selv den mad man spiser, er perfekt. ALLE er perfekte - bortset fra mig.
Ingen forsøger at indprente dig dette bevidst eller af ond vilje og alle handler ud fra de bedste intentioner, men har oplevet den samme overbevisning og giver det blot 'videre' for at anerkende, at de selv er perfekte.
Måske du selv sender denne holdning ud i 'Verden' og har selv medvirket til at give denne indre holdning videre.
Hvad er forskellen på ros og anerkendelse?
Ros lærer et barn at kunne lide sig selv for det, det gør - og anerkendelse støtter barnet i at holde af sig selv, som det er. Det er forskellen på at være indre- og ydrestyret.
Ros er én af vores mange 'drivkræfter', mere af det brændstof vi har brug for, uanset om vi vil erkende det eller ej.
Der er stor forskel på Ros og Selvros. Selvros betyder: ukritisk, pralende fremstilling af sig selv (og den gruppe man tilhører), SYPNONYM: praleri.
Tilbage til virkeligheden, ingen er 'perfekte' i vores sociale omgangskreds, jobmæssigt og mere. Du er allerede unik og perfekt i dit udseende og på alle måder. Det betyder dog ikke, at vi ikke altid kan lære mere og bør være nysgerrige på hinanden, så vi fortsat udvikler os.
Hvordan ændrer vi den indre stemme, der siger, at det ikke er ok at anerkende sig selv.
Begynd med erkendelse af vigtigheden omkring anerkendelse af en selv og andre. Modsat at kunne anerkende os selv, så gør vi os selv usynlige.
Anerkendelse er vigtig, fordi det bekræfter og støtter vores selvfølelse, hvilket giver en stærkere fornemmelse af os selv, som giver os mod og overskud, som giver selvtillid og selvværd.
Selvværd eller selvtillid? Hvad er forskellen?
Selvværd og selvtillid er ord, der ofte bruges i flæng. Men de betyder noget forskelligt, selvom de i høj grad spiller sammen. Hvor et godt selvværd går på at være tilfreds med sig selv, kende sine gode sider og acceptere sine fejl og mangler, handler selvtillid om at være tilfreds med det, man gør.
Selvværd skabes i det indre, og selvtillid i måden man bruger sine færdigheder på. Forskellen mellem selvværd og selvtillid er om, hvorvidt du tror, at du er god nok og din tiltro til det, du ved du kan.
Lavt selvværd skyldes, at du har vænnet dig til at tro på de nedsættende forestillinger, du har om dig selv. Og hver gang du bliver fanget i en selvkritisk overbevisning føles det smertefuldt. Lavt selvværd har symptomer som 'pleaser' adfærd, svært ved at sætte grænser, kritisk holdning til sig selv, sammenligning med andre, oftest til de andres fordel og man stiller urimelige krav til sig selv. Alle disse negative tanker kan underminere glæde og få alting til at se dystert ud.
Når vi har selvtillid og selvværd, kan vi bedre stille os i andres sko og får større empati og forståelse for vores forskelligheder og individuelle kort over, hvordan vi opfatter verden, hvilket gør, at vi bliver klogere på os selv og andre.
Vi bliver uafhængige af andres domme, fordomme og udvider vores egne grænser og muligheder, så vi kan fuldt ud benytte vores medfødte potentiale, til at gøre, hvad der er gavnligt for os og vore nærmeste omgivelser.
Det gælder ikke kun, når vi er børn, men også som voksne. Det er en win-win for os selv og for alle vi omgås. Anerkendelse er 'livsnødvendigt' for os.
Anerkendelse er livsnødvendigt
Hvad siger andre om anerkendelse? Vi kan ikke trives på en arbejdsplads eller i en familie uden at føle os set og anerkendt, som de mennesker vi er. Hvis ikke man bliver set, så bliver man ifølge Honneth usynlig: 'At nægte personer anerkendelse for deres evner og betydning i fællesskabet, beskadiger følelsen af at have social betydning inden for et konkret fællesskab.' Når vi føler os usynlige og dermed ubetydelige i andres øjne, skader det selvværdet og indsatsen.
Selvværd er at kunne holde af sig selv på trods af gamle sår og skrøbeligheder. Selvværd betyder, at man kan værdsætte sig selv og livet, som det er nu og her. Værdien bliver et Jeg er OK og Du er OK.
Vi vil ikke modtage anerkendelse fra andre, hvis vi ikke anerkender andre og for at kunne anerkende andre, så skal vi kunne anerkende os selv på samme måde som 'iltmaskeprincippet'. Når du flyver med et fly, instruerer kabinepersonalet dig til at 'sætte din iltmaske på først', før du hjælper andre... For hvis du dør, kan du ikke hjælpe nogen anden. Passagerer har kun få sekunder til at sætte deres iltmasker på, før iltmætningsniveauerne falder til et farligt punkt. Ved at hjælpe andre eller ignorere masken helt, vil en person begynde at miste sin evne til at genkende ansigter og former og til sidst besvime og herefter dø af iltmangel.
Axel Honneth: kunststykket er at forstå og anerkende den anden og stadig have frihed til at bevare sig selv.
Anerkendelse betyder ikke, at vi skal være enige, sige ja til noget vi ikke kan stå inde for eller at vi ikke må være kritiske. Det er vigtigt at være reflekteret omkring krav og forventninger til arbejdsopgaver og arbejdsfællesskab.
Honneth beskriver tre anerkendelsesformer:
Axel Honneth, Tysk professor og filosof, kendt for sin anerkendelsesteori. Født 1949, Essen, Tyskland, bygger anerkendelse på Hegels sfærebegreber, familie, det borgerlige samfund og stat. Begrebet anerkendelse anvendes hos Hegel til at kendetegne de sociale mønstre, som er de nødvendige forudsætninger for en autonom identitetsdannelse.
1. Den emotionelle anerkendelse foregår i privatsfæren og handler om kærlighed mellem familie og nære venner, hvor man er gensidigt afhængige af hinanden og den sociale støtte. Kærlighedsforholdet er ligeværdigt, og man kan være fortrolig om sine værdier og holdninger og forvente at blive mødt anerkendende. Den emotionelle anerkendelse sætter en i stand til at udtrykke sig, agte sig selv og til at kunne deltage i nære fællesskaber og samfundsforhold. Her grundlægges ens selvtillid.
2. Den lovmæssige anerkendelse handler om universelle rettigheder, man har som et lige medlem af samfundet. En anerkendelsesform som er sikret gennem love og giver mennesker grundlæggende muligheder, for at realisere sig som et selvstændigt individ. En anerkendelsesform der betinger oplevelsen af selvrespekt.
3. Den relationelle anerkendelse i gruppen og fællesskabet, der handler om, at mennesker gennem sin deltagelse og sit positive engagement bliver anerkendt af de andre i fællesskabet. Man bliver set og værdsat for sine særlige evner, kvaliteter og handlinger. Den form for anerkendelse betinger værdsættelsen af sig selv som medlem af et solidarisk fællesskab.
Maslows behovshierarki
Abraham Maslow, Amerikansk psykolog, 1908-1970, der er mest kendt for Behovs hierarkiet beskrevet i form af en pyramide med fem behov. Det grundlæggende behov, nederst i hierarkiet er de fysiske behov, der er vitale for overlevelse og leve en normal dag, luft, mad, vand, søvn m.m.
Når det er opfyldt, har vi behov for tryghed og sikkerhed i form af arbejde, familien, helbred, boligforhold m.m. Når det er opfyldt, har vi sociale behov i form af venskab, familie m.m. Når det behov er opfyldt, har vi Ego behov i form af anerkendelse, påskønnelse, respekt fra andre og respekt for dig selv, respekt for andre. Det er med til at styrke vores selvværd m.m. Når det er opfyldt, har vi behov for selvrealisering af mål og drømme, udvikle nye eller medfødte evner, bevidsthed om eget potentiale og fred, vores Shangri-La m.m. (Shangri-La, fiktiv paradisisk dal i Himalaya i James Hiltons roman Lost Horizon (1933, da. Tabte Horisonter, 1937).
De nederste lag af behov i hiearkiet, fysiske, trygheds og sociale behov, kaldes for mangelbehov. Hvis ikke vi får vores mangelbehov opfyldt, oplever vi frustration, angst. Få vi ikke luft, vand og mad, så... .
De to øverste lag af behov i hierarkiet, Ego og Selvrealiserings behov kaldes 'Vækstbehov', når det er opfyldt, vil de styrke motivation og livsværdier. De 'forsvinder' ikke, hvis de opfyldes.
Mere om Maslows behovspyramide
5 forslag til at nå dit fulde potentiale gennem anerkendelse af dig selv
- Genkend din indre kritiske stemme. Selvkritik er godt, når det udvikler os og bringer os op og på et bedre niveau. Luk ned for dårlig selvkritik og nedgørende tanker, der bringer dig ned og gør dig ked af det.
- Husk: Det er helt i orden at lave fejl, det er fejl, der er med til at udvikle os. Det er dog en udfordring, hvis vi udfører den samme fejl flere gange og tror, at vi får bedre resultater.
- Du er OK på samme måde, som andre er OK. Du skal ikke være enig med alle og alle skal ikke være enige med dig. Hvis du kan se ting ud fra min synsvinkel, og jeg kan se ting ud fra din synsvinkel, så kan vi måske tilsammen se, noget vi ikke havde set, hvis vi kun havde egen synsvinkel.
- Indledningsvis spurgte jeg om: Ser du dig selv i spejlet om morgenen eller i løbet af dagen og bekræft og anerkend dig selv. Nu vil jeg stille et nyt spørgsmål til dig, der har læst hele denne artikel: 'Hvornår vil du se dig selv i spejlet og anerkende dig selv?' Når vi ved, det er livsnødvendigt, ikke at vi vil dø af det fysisk, dog lidt på en psykisk måde. (Den Helia tropiske effekt = Tendensen i alle levende systemer til at søge det, som giver liv og søge væk fra det, som svækker liv.)
- Start gerne med dit udseende, dine øjne og alt, hvad du kan finde på.
- Gå derefter videre til dine talenter, - både de åbenlyse og de mindre åbenlyse, som måske kun du indtil videre kender til.
- Anerkend dig for din særlige personlighed, for alt det, som du har bedrevet og alt det, som du ønsker at skabe.
- Anerkend dine tanker, ideer, din passion. Anerkend alt ved dig. Ros dig selv til skyerne og tag det til dig.
- Begynd med at sige det med din indre stemme og når du har trænet dette i et par dage, så sig det verbalt til dig selv. Gør det til en daglig vane. Ved at du bruger denne sprogbevidsthed, både verbalt og nonverbalt, så vil du opleve sproget som en lygte. Det vi taler om, er det vi bliver i stand til at se. (Wittgenstein).
(Se også mere omkring vaner og at kunne sige nej på den gode måde i artiklen.) En undersøgelse viser ifølge Phillippa Lally, University College London, at en ny vane normalt tager mere end 2 måneder (66 dage) og op til 254 dage til en ny vane er fuldt udviklet.
Det kræver dog kun én gang at bryde vanen, og du vil gå tilbage til gamle begrænsende overbevisninger.
Når du har gjort det til en vane, vil jeg gerne anerkende og rose dig, og du vil hermed adskille dig fra den store procentdel af befolkningen, der blot taler om tingene og aldrig vil gøre det. De vil i bedste fald opnå Status quo i deres selvudvikling. (Status quo, (lat.), den hidtidige tilstand; tilstanden fra før. Se definition.
Af Michael S. Paulsen, underviser, NLP Master Business Trainer & Coach
Lær mere
Synes du, det lyder relevant og som noget for dig? Så deltag i vores Master NLP Business Practitioner og Coach uddannelse, som starter i uge 38, d. 20.-21.9.2022, hvor vi blandt meget andet går i dybden med at udvikle dit eget og andres fulde potentiale.
