Bliv klogere på, hvorfor det er svært at sige nej. Lær at sige nej på en assertiv måde af underviser og Master NLP Business Træner og Coach Michael Stenholm Paulsen.

Gennem flere år jeg coachet og undervist en del medarbejdere og ledere som led i deres personlige udvikling og optimering af selvet. For mange er coaching principper misforstået og coaching er blevet 'masseoverskrift' på samme måde som stress er blevet det.

Coaching er at have en 'mur', som lederen eller medarbejderen kan spille bold op ad og hermed spille sig endnu bedre som leder eller medarbejder. Det foregår i et neutralt og fortroligt forhold, hvor coachen ikke er eksperten på coachees liv, arbejde eller speciale (en coachee er en person i samtale med en coach). Den professionelle coach stiller de spørgsmål, der lukker op for coacheens potentiale og mulige løsninger.

Det, der går igen for mange coachees er, at de gerne vil være bedre til at sige nej eller sige fra.

De siger ofte: 'Jeg kan lide mit arbejde og jeg er dygtig til mit arbejde. Lønnen kunne godt være bedre. Jeg kan mærke, at det belaster mig både arbejdsmæssigt og privat. Jeg mister hurtigt overblikket for tiden og har svært ved at nå alle mine opgaver.'

'Jeg ville ønske, at jeg kunne have sagt nej, for jeg har ikke tid til at udføre mine opgaver. Men nu bliver jeg nødt til at gøre det, fordi jeg sagde ja.'

'Jeg vil gerne lære at sige nej eller sige fra, uden at folk ikke længere kan lide mig. Jeg er et godt menneske, og de vil tro, at jeg er egoistisk, hvis jeg siger nej.'

Tilmeld dig nyhedsbrev og få flere artikler og viden

Hvorfor er det svært at sige nej?

De fleste af os føler os tvunget til at acceptere enhver anmodning, simpelthen på grund af frygten for at blive kritiseret eller frygten for at miste respekten fra den person, vi siger nej til.

Selvtillid og selvværd spiller en stor rolle, når det kommer til dette.

Vi siger ofte ja til ting, fordi vi inderst inde mangler selvtillid og føler os nervøse, fordi vores selvværd afhænger af, hvad andre mennesker siger eller tænker om os.

Derudover kan det at sige ja til enhver anmodning have sine rødder i barndommen. Vi bliver ofte opdraget til ikke at sige nej til vores forældre og andre voksne omkring os. Nogle gange vokser vi op med at tro, 'Jeg er kun elskelig, hvis jeg tager mig af andres behov'.

Som et resultat bliver vi til sidst 'menneske-pleasere', og vores selvværd bliver afhængigt af, hvad vi gør for mennesker eller hvad vi gør for at behage dem.

I medierne er der en reklame for et brændstofselskab, der som en del af deres overskud bidrager til lokalidrætten. I en af reklamerne forklarer sportsdirektøren, at han har fundet en måde hypnotisere sine medlemmer til altid, kun at sige ja. Vi følger forskellige situationer, der går godt og mindre godt under sportsdirektørens hypnose. Og nogle af mine coachees har spurgt, om jeg ikke bare kunne hypnotisere dem til at kunne sige 'NEJ'. 

Det er en sjov tanke, men det handler ikke om at kunne sige nej. Du kan med fordel også sige ja. Nogle gange skal vi bare sige JA. Tænk situationen, hvor din chef beder dig løse en opgave, og du 'bare' siger NEJ. Det kan i værste fald dreje sig om, at du kan blive afskediget. Det handler om at kende og arbejde med dig selv etc.

Det handler om at vide, hvornår du skal sige nej og kunne sige nej, hvornår det er vigtigt at sige nej. Kunsten at kunne sige nej på det rette tidspunkt og på den rette måde. At sige nej på en måde, der ikke krænker den person, du siger nej til.

Har du problemer med ikke at kunne sige nej? Lyder det bekendt? Så læs videre og få nogle gode råd.

Fokus handler blandt andet om at kunne sige nej

Steve Jobs fra Apple fortalte om sige nej, som var med til at redde Apple i 1997, til hvad vi kender Apple for i dag.

Han forklarede i 1997, hvor der var stor uro ved Apple. Salgstal i 1996 faldt og det gav anledning til omstrukturering af, hvad der skulle blive og hvad de skulle stoppe med. 4100 fuld- og deltidsansatte ud af 13.400 medarbejdere blev afskediget for at vende udviklingen til noget positivt for Apple.

Mange projekter var blevet stoppet af Apple efter mange år med dårlig ledelse. Apple gik i mange forskellige retninger. Der var mange rigtig gode projekter og ingeniører. Jobs sammenligner med en gård med mange forskellige dyr, der alle gik i hver sin retning.

Så de skulle beslutte, hvad er det fundamentale - hvilken retning skulle de følge. Hvad er fornuftigt og hvad er ikke.

Der var mange ting, som på det store plan var fornuftige, men på det mindre plan ikke var fornuftige.

'Når vi tænker på at have fokus, drejer det sig om at kunne sige JA. NEJ fokus handler om at kunne sige NEJ.' Se video med Steve Jobs

Når vi siger nej, så bliver folk sure og giver dig dårlig feedback. Det er 'træls', hvis vi får dårlig feedback. Apple har modtaget meget feedback, og flere har forladt Apple, men fokus er også at kunne sige NEJ.

Læs mere

Råd til dig, der vil lære at sige nej

Kend dit eget selvværd

'Det store er ikke at være enten det ene eller det andet - men at være sig selv - og det formår hvert eneste menneske, hvis det vil', Søren Kirkegaard.

Vi har fyldt i vores personlige rygsæk siden vores fødsel. Vores personlige rygsæk indeholder alle vores værdier og overbevisninger, som er med til at gøre mig til den, jeg er.

Som børn er vi gode til at sige nej. NEJ til at tage sko på, spise ærter, broccoli eller børste tænder. Men så bliver vi hurtigt 'sat på plads', anset for uhøflige og måske endda straffet af vores forældre. Fra en meget ung alder lærer vi, at nej er et dårligt ord - at det er uhøfligt og upassende at sige nej. Som sådan danner vi en tro på, at det, at sige nej, betyder at vi har dårlige manerer, er ikke-sympatiske, egoistiske og endda uvenlige.

Det er muligt at arbejde på dine overbevisninger', som du har i din 'personlige rygsæk', der gemmer hensigtsmæssige og mindre hensigtsmæssige overbevisninger.

Ved at ændre på de mindre hensigtsmæssige overbevisninger kan vi opnå bedre resultater og lære at sige NEJ, når det er hensigtsmæssigt.

Denne øvelse kan flytte barndommens tro til vores voksne udgave: Tag et stykke papir og skriv dit øjeblikkelige svar på følgende udsagn8 ned:

  • En person, der siger 'ja', er....
  • En person, der siger 'nej', er....
  • En person, der ikke siger 'nej', er...
  • En person, der ikke siger 'ja', er...

Hvad bemærker du? Det er ligegyldigt, om du siger ja eller nej til disse spørgsmål, så længe det er det svar, du rent faktisk vil give. Det er dine præmisser og overbevisninger.

Lær at sige NEJ på en assertiv måde

Dit mindset skal være: Jeg er OK og den anden i samtalen er OK. Både dig og din samtalepartner har rettigheder. Bliv på din egen 'banehalvdel'.

  • Kommuniker tydeligt, hvad du ønsker og hvad du kan gøre, hvor går dine grænser...
    • Kend dine grænser for, hvad du kan og vil kunne gøre. Hvor meget tid har du realistisk set til opgaven. Læg en plan for dine daglige, ugentlig og månedlige prioriteter.
  • Sig nej på en fast og rolig måde og læg skyldfølelsen væk...
    • Hvis dit NEJ virker usikkert, vil det virke som om det ikke er definitivt, men til forhandling og ikke blive opfattet som en grænse for, hvad du kan nå.
    • Sørg for at dit kropssprog 'matcher' dine ord og vær konsekvent mellem ord og kropssproget. Husk en god øjenkontakt, der viser, at du mener dit NEJ på en venlig og forstående måde...
  • Brug ordet 'NEJ' som det første ord i dit svar...
    • Hvis du bruger ord, som 'jeg er ikke sikker på, jeg kan nå ...', 'Måske kan jeg nå det ...', så viser du igen usikkerhed, og det vil opfattes som dit NEJ er til fohandling.
    • Vær opmærksom på hvilke ord du bruger, hvis du eksempelvis siger 'Undskyld', så signalerer du en svaghed overfor den anden person og lægger op til forhandling.
  • Giv en kort, klar grund til afslaget...
    • Husk du afviser ikke personen, men opgaven. Gør din grund til afslaget kort og uden undskyldninger. Fx 'Jeg har nogle andre opgaver, som også er vigtige, som jeg skal være færdig med i denne uge, så jeg har ikke tid lige nu...'
  • Undgå lange undskyldninger, forklaringer og begrundelser...
    • 'Jeg har et møde om lidt, jeg skal herefter til en frokostaftale og i eftermiddag, så skal jeg fremvise årsregnskabet og jeg har brug for lidt tid til at forberede mig mellem opgaverne...' Kan virke som indledningen til en lang følelsesmæssig samtale og det er ikke hensigten. Hold det til: 'Jeg har desværre ikke tid til opgaven i dag'.
  • Foreslå et alternativ til at opfylde anmodningen...
    • Hvis der er et rimeligt alternativ til at du kan løse opgaven, så tilbyd den. 'Jeg har desværre ikke tid i dag eller i morgen, men jeg kan i overmorgen...'

Tilmeld dig et NLP kursus og lær at sige nej på den gode måde

Vanen kører på Autopilot

'Ak, af alle fjender er måske Vanen den lumskeste og fremfor alt er den lumsk nok til aldrig at blive set, thi Den, der så Vanen, han er frelst fra Vanen', Søren Kirkegaard.

Vaner er svære at ændre. De er bogstaveligt talt 'kablet' ind i vores hjerner. Selv når du 'tilsidesætter' dårlige vanemønstre i din hjerne med noget andet, vil de gamle 'ledninger' stadig være der.

Derfor kan en person, der har holdt op med at ryge i flere år, nemt begynde igen med kun én uskyldig cigaret: mønsteret bliver 'aktiveret', og du er tilbage til dit gamle adfærdsmønster.

Det er på samme måde med at lære at bruge og sige ordet NEJ. Selvom vi får det i musklen, gennem træning og atter træning, skal vi huske at være 'gatekeeper' for vores tanker og mindset, så vi ikke falder tilbage til vores gamle uhensigtsmæssige vaner, især i situationer, hvor vi bliver stressede.

Når vi bliver stressede, mister vi desværre også mange gange overblikket og går tilbage til de gamle vaner. Så derfor lad dig aldrig presse ud i beslutninger. Tag dig god tid og få dit mindset på plads, inden du beslutter dig for dit svar.

Jeg har rigtig mange fagbøger omkring personlig og organisations udvikling, skrevet af nogle af de bedste inden for feltet i mit bibliotek. At jeg har et godt bibliotek, gør mig ikke faglig stærk og ekspert inden for personlig og organisations udvikling. Det er først, når jeg har læst og reflekteret over indholdet af fagbøgerne og de meget forskellige bud på eksperternes indspark omkring personlig og organisations udvikling, at jeg begynder at udvikle min egen faglige styrke og ekspertise.

Lad mig forklare det på en anden måde. Jeg har en udmærket PC, der dækker mit behov som underviser, coach og foredragsholder. Den indeholder en masse fantastiske hjælpeprogrammer, der kan lette mit arbejde, men jeg bliver ikke bedre til mit arbejde af at have nogle fantastiske hjælpeprogrammer. Det er først, når jeg har sat mig ind i og bruger disse hjælpeprogrammer, at det vil lette mit arbejde, så det kræver indsigt, arbejde og træning.

Det er på samme måde med ændring af begrænsende overbevisninger, styrkelse af bekræftende overbevisninger og herunder ændring af vaner. Så kræver det indsigt, arbejde og træning.

Hvor stor en procentdel af handlinger er vaner?

'Vaner er ufrivillig adfærd styret af det underbevidste sind. Hvor meget af det vi gør er sædvanligt? Undersøgelser foretaget af neurobiologer, kognitive psykologer og andre indikerer, at fra 40 til 95 procent af menneskelig adfærd - hvordan vi tænker, hvad vi siger og vores overordnede handlinger - falder ind under vanekategorien.' Stuart G. Walesh, Ph.D.

Brug STOP - TÆNK - AGER - REVURDER til at træne den gode vane:

STOP Fastfrys, tag en dyb indånding, tæl til ti og undgå at handle på uhensigtsmæssige vaner.

TÆNK Hvad er problemet, hvad er mine bedste muligheder, valg og mulige konsekvenser

AGER Vælg den for dig bedste løsning og følg den

REVURDER Hvad virkede og hvad gjorde ikke. Hvordan har jeg det nu? Planlæg for hvis situationen opstår igen.

Af Michael S. Paulsen, underviser, NLP Master Business trainer & Coach

Synes du, det lyder relevant og som noget for dig? Så deltag i vores NLP Business Practitioner og Coach, som starter uge 36, d. 6.-7.9.2022 og Master NLP Business Practitioner og Coach uddannelsen, som starter uge 38, d. 20.-21.9.2022, hvor vi blandt andet går i dybden med evnen at kunne sige NEJ.

Se mere om NLP Business Practitioner og Coach uddannelserne