Virksomhedernes forretning foregår i stadig højere grad online i dag, hvilket giver øget behov for digitale kompetencer. Du kan derfor med en specialisering inden for digital handel få et forspring og komme forrest køen til et spændende job. Med digital handel kan du fx komme til at arbejde med e-commerce, markedsføring på sociale medier eller udvikling af hjemmesider.
Du vil også opleve, at du er med til at skabe værdi og bidrage til virksomhedens forretning inden for det digitale område fra dag ét. Teori og praksis går hånd i hånd i den digitale verden.
Din fremtid er digital, når du med digital handel går i gang med en praksisorienteret uddannelse i en virksomhed, mens du samtidig får den nyeste viden inden for digital markedsføring. Med viden om alt fra webshops til sociale medier og content marketing får du en god forståelse for brug af digitale teknologier i virksomheder i dag. Du lærer desuden at bidrage med en god kundeoplevelse på de digitale platforme, så du kan komme til at arbejde som fx e-commerce assistant eller web assistant efter endt uddannelse. På den måde matcher du perfekt behovet i den moderne virksomhed.
Digital Handel er et speciale til handels- eller detailuddannelsen. Det er en praksisorienteret uddannelse, hvor du er i virksomheden det meste af tiden. Her får du rig mulighed for at prøve teorien fra skoleopholdene af i praksis - learning by doing. Elevtiden bliver løbende afbrudt af skoleophold, hvor du lærer teori og får den nyeste viden inden for det digitale område.
Med uddannelsen Digital Handel bliver du opdateret på de nyeste digitale trends og teknologier inden for markedsføring. Du vil fx blive undervist i content marketing, e-commerce og customer journey. I løbet af uddannelsen er du med til at give kunderne en god oplevelse, mens du arbejder med en bred vifte af primært digitale arbejdsopgaver som vedlighold og opdatering af hjemmesider og markedsføring på de sociale medier.
Forløbet udbydes på Tradium som et samarbejde med virksomheder, der har elevuddannelse i samarbejde med Tradium.
Hovedforløbet varer 2 år
Digital Handel er et speciale på handels- eller detailuddannelsen
Grundforløb på EUX Business, EUD Business eller Erhvervsuddannelse for studenter
Elevløn ved uddannelsesaftale
Tradium Retail & Management, Vester Allé 26, 8900 Randers C
Hvis du har lang transporttid, har du måske mulighed for at bo på skolehjem under din uddannelse. Vi tilbyder Tradium College med lækre faciliteter og gode muligheder for fritidsaktiviteter. Du har fri adgang til skolens multihus ToolBox. hvor du bl.a. kan benytte sportshallen og fitness området.
Der er en stor fremtid inden for e-handel, der vækster hele tiden. Du har derfor gode muligheder for at få job efter endt uddannelse. Du kan fx komme til at arbejde som: