Grundforløb 2 (GF2) er din indgangsvinkel til en erhvervsuddannelse, hvis du er under 25 år. Du skal starte på GF2, når det er mere end 2 år siden, at du gik i 9. eller 10. klasse. Når du starter din erhvervsuddannelse på GF2, skal du vælge den erhvervsuddannelse, som du gerne vil arbejde inden for i fremtiden. Derudover er GF2 din fortsættelse på din erhvervsuddannelse, hvis du kommer fra GF1.
På GF2 lærer du teori og håndværk, så du bliver klar til at starte på hovedforløbet, hvor du skal i praktik i en virksomhed. Vælg erhvervsuddannelse efter dine interesser og dine ønsker til fremtiden.
Har du brug for at mærke og føle erhvervsuddannelserne på tæt hold, før du vælger retning? Mangler du måske nogle fag eller andet fagligt for at blive optaget? Prøv at se på GF+. Du kan også tale med din vejleder om, hvorvidt GF+ er noget for dig.
Hvis du er under 25 år, og er det mere end to år siden, at du har afsluttet folkeskolen, skal du starte direkte på GF2. Du kan dog starte på GF2 et halvt år efter, at du er gået ud af folkeskolen. Du kan kun starte på GF2-forløb tre gange i alt. GF2 varer 20 uger.
Du kan også komme ind på GF2, når du har afsluttet GF1 på en erhvervsskole.
Hvis du er over 25 år, skal du i stedet starte på en erhvervsuddannelse for voksne (EUV). Læs mere om EUV
Du skal vælge erhvervsuddannelse, når du starter på GF2. På GF2 får du en praksisnær undervisning målrettet den valgte erhvervsuddannelse.
20 uger
Minervavej 57, 8960 Randers SØ
Vester Allé 26, 8900 Randers C
Blommevej 40, 8930 Randers NØ