Som overfladebehandler behandler du metaloverflader på fx store overflader som skibe, vindmøller og flyvemaskiner eller mindre overflader som brændeovne, designermøbler og lamper.
Uddannelsen til overfladebehandler giver en grundlæggende viden om korrosionsbeskyttelse med den rette overfladebehandling. Du lærer at benytte tekniske metoder som lakering og metallisering, og du udfører en effektiv forbehandling med mekanisk forbehandling eller ved kemisk forbehandling og afrensning samt efterfølgende kvalitetskontrol af de overfladebehandlede emner.
Uddannelsen er landsdækkende. Du kan afslutte uddannelsen som overfladebehandler eller som overfladebehandler med specialet konstruktion eller komponenter.
På uddannelsen som overfladebehandler med specialet konstruktion: Her lærer du at foretage opmålinger, overfladebehandling og beregning af større emner. Du undervises desuden i etablering af en arbejdsplads og med sandblæsning, metallisering og vådlakering.
På uddannelsen som overfladebehandler med specialet komponenter: Her lærer du fx at lave kemisk forbehandling, pulverlakering og vådlakering. Desuden lærer du om opmålinger og beregning af mindre overfladebehandlinger samt kvalitetsstyring og kvalitetskontrol.
Søg optagelseCa. 2 - 3 år
Overfladebehandler, overfladebehandler/konstruktion, overfladebehandler/komponenter
9./10. klasse og 02 i dansk og matematik
SU og lærlingeløn
Blommevej 40, 8930 Randers NØ
OBS: 5 ugers undervisning ved AMU Vest Esbjerg.
Tradium udbyder grundforløb 1, grundforløb 2 og hovedforløb (i samarbejde med AMU Vest Esbjerg)
Den rette overflade sikrer mod korrosion, forstærker og forlænger et produktets levetid. Lær om materialer og om vigtigheden i grundig forbehandling med brug af sandblæsning og kemiske processer. Du vil både arbejde med forsegling, lakering og metallisering gennem tekniske metoder, men også med mekaniske og kemiske behandlinger.
Med en erhvervsuddannelse som overfladebehandler får du vigtig viden om sikkerhed, affaldshåndtering og restprodukter, når du arbejder med materialer enten selvstændigt eller i samarbejde med andre. Få arbejde inden for jern- og metalindustrien, og start en hverdag på både skibsværfter, offshore industri eller andre steder inden for overfladebehandlingsindustrien.