EUX Tech giver dig det bedste fra to verdner. Du tager en erhvervsuddannelse som tømrer, murer, maler, datatekniker, elektriker, personvognsmekaniker eller smed, samtidig med at du har fag på et højt gymnasialt niveau.
Med en EUX Tech skaber du hurtigt forbindelse til det danske erhvervsliv og afslutter uddannelsen med et svendebrev i et håndværksfag, du har valgt. Du afslutter også med et eksamensbevis, der giver dig adgang til en videregående uddannelse på lige fod med alle andre gymnasiale uddannelser. Tag en EUX Tech i et læringsmiljø, hvor der er fokus på en spændende hverdag med et godt samarbejde mellem elever og lærer.
Vil du gerne på besøg og se skolen? Book et besøg ved en vejleder og bliv vist rundt på den uddannelse, der interesserer dig. Samtidig kan du stille de spørgsmål, som du er i tvivl om i forhold til valg af uddannelse.