Målret din uddannelse efter præcis det, du interesserer dig for. Forbered dig på fremtidens karriere med nyttig viden inden for marketing, økonomi, jura, ledelse, it, sprog og eksport. Opdag muligheder inden for studieretninger som Økonomi, Marked og Internationale sprogstudier.
Oplev det spændende studiemiljø, hvor du får venner for livet, og hvor du får mulighed for at udforske viden om verden, samfund og kulturer. Få en hverdag, hvor du kommer tættere på virkeligheden med gæsteundervisning fra erhvervsfolk, ekskursioner og samarbejde med virksomheder.
Er du i tvivl om valg af uddannelse? Kom til Åbent Hus på HHX, HTX og EUX torsdag d. 16. januar 2025 kl. 16-18. Mød elever, undervisere og vejledere. Hør om uddannelserne og se præsentationer. Vi glæder os til at se dig.
Hvad drømmer du om? Vil du arbejde med marketing, økonomi, salg, ledelse eller jura? Eller måske drømmer du om en fremtid med sprog og internationale oplevelser. Eller måske ved du det ikke endnu.
Uanset hvad du drømmer om, får du en bred merkantil studentereksamen på Tradium Handelsgymnasiet i Randers, der giver dig de bedste muligheder for din videre uddannelse og karriere. Når du tager en HHX, får du minimum 4 fag på A-niveau. HHX er den eneste gymnasieuddannelse der som minimum giver dig adgang til over 180 uddannelser.
På HHX vil du opleve, at undervisningen og fagene er relaterede til den virkelighed, som du møder uden for gymnasiet. På uddannelsen bliver der lagt stor vægt på faglighed og studiekompetence, hvor du får mulighed for at anvende teorierne i praksis. Du vil blandt andet komme på virksomhedsbesøg og lave projekter i samarbejde med virksomheder. Med HHX kommer du tættere på virkeligheden.
Endelig lægger vi også vægt på et både trygt og spændende undervisningsmiljø med afvekslende studieformer, gæstelærere, studieture og meget andet. Vi ved også, at et godt socialt miljø er afgørende for indlæringen, og socialt samvær, arrangementer, ture og fester bliver også en del af dit studieliv. På Handelsgymnasiet får du en uddannelse og venner for livet.
Se brochuren om HHX 2024-2025
Se brochuren om HHX 2025-2026
1. g - start den 9. august 2024
2. og 3.g - start d. 12. august 2024
3 år
Rådmands Boulevard 19, 8900 Randers C
HHX er en 3-årig gymnasial uddannelse, der består af 3 måneders grundforløb og 2 ¾ års studieretningsforløb, hvor du vælger en studieretning efter dine interesser og evner. Du skal først vælge studieretning i slutningen af grundforløbet, og du får selvfølgelig mulighed for at drøfte dit valg med din studievejleder.
Alle studieretninger ”farver” dit valg i forhold til dine ønsker her og nu, men det er ikke et valg, der låser dig fast uddannelsesmæssigt. Du kan læse videre på fx universitetet uanset, hvilken studieretning du vælger. Du kan drøfte dine ønsker og muligheder med din studievejleder.
Grundforløbet varer 3 måneder. Det overordnede formål med grundforløbet er, at du udvikler dig fra grundskoleelev til gymnasieelev således, at du ved grundforløbets afslutning har fået kendskab til og tilegnelse af de kompetencer, som du får brug for igennem gymnasieforløbet. Målet med undervisningen i fagene er således overordnet at give dig:
Grundforløbet består af fagene dansk, engelsk, matematik, samfundsfag, afsætning, virksomhedsøkonomi og 2. fremmedsprog. Desuden indgår IT, international økonomi, økonomisk grundforløb og almen sprogforståelse i grundforløbet.
Grundforløbet afsluttes med en individuel prøve. De endelige studieretningsforløb begynder i uge 45.
Studieretningsforløbet varer 2 ¾ år og starter i uge 45.
Studieretningerne toner din studentereksamen efter dine interesser.
Forudsætninger for at blive optaget på Handelsgymnasiet er:
Læs mere under optagelse.
Studieretningsfagene er de fag, der er særlige for den enkelte studieretning. Det kan både være obligatoriske fag, som er hævet op på et højere niveau, eller det kan være helt nye fag, der rækker ud over de obligatoriske fag. Med dit valg af studieretningsfag og dermed studieretning kan du således målrette din uddannelse efter dine interesser og karriereønsker.
På HHX er der en række tværfaglige forløb, hvor forskellige fag arbejder sammen og tilsammen profilerer HHX-uddannelsens faglige hovedområder.
HHX har som eneste gymnasium engelsk som obligatorisk A-fag på alle studieretninger. Det afspejler meget præcist vores holdning til, hvor vigtigt sprog er i den fremtid, du skal uddannes til. Derfor skal man også have mindst et 2. fremmedsprog hos os. Du kan vælge imellem tysk, fransk, spansk og kinesisk.
På Tradium Handelsgymnasiet i Randers har du mulighed for at vælge mellem 10 forskellige studieretninger inden for områderne: Økonomi, Marked og Internationale sprogstudier.
På HHX er der en række tværfaglige forløb, hvor forskellige fag arbejder sammen og tilsammen profilerer HHX-uddannelsens faglige hovedområder.
De obligatoriske fag er de fag, alle elever skal have uanset valg af studieretning. Ud over de alment dannende fag, som du allerede kender fra grundskolen, finder du nogle særlige erhvervsrettede fag på HHX; afsætning, virksomhedsøkonomi, international økonomi, erhvervsjura og informatik, der alle er direkte relaterede til virkeligheden uden for gymnasiet.
Valgfagene kan ligesom studieretningsfagene bruges til at hæve de obligatoriske fag op på et højere niveau. Samtidigt udgøres valgfagene af en lang række nye, anderledes og spændende fag, hvormed du yderligere kan tone dit studie efter interesse. Antallet af og niveauet på de valgfag, du kan vælge, afhænger af dit valg af studieretning og 2. fremmedsprog.
Se valgfagene under de forskellige studieretninger.
På Handelsgymnasiet afholdes der brobygningsforløb og introkurser for 8., 9. og 10. klasser.
I løbet af forløbet får du en bred introduktion til Handelsgymnasiet. Du får kendskab til fagene, niveauerne, arbejdsformer og til det faglige og sociale miljø på Handelsgymnasiet. Du får undervisning i fag som fx afsætning, virksomhedsøkonomi, innovation, international økonomi, samfundsfag, spansk og engelsk.
Det er kort sagt vores mål, at du får en fornemmelse af, hvordan det er at være elev på Handelsgymnasiet.
Du vil møde Handelsgymnasiets undervisere, elever og studievejledere, der vil informere dig om studieretninger og de muligheder, der er for videreuddannelse og job efter Handelsgymnasiet.
Du vil opleve miljøet og dagligdagen på Handelsgymnasiet, og du kan glæde dig til et forløb med oplevelser og udfordringer.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på Tradium.
På Tradium Handelsgymnasiet bliver du en del af et stort og moderne gymnasium med over 900 elever. Og så er vi en del af Tradium, en af Danmarks største erhvervsskoler. Du får et inspirerende uddannelsesmiljø med mange muligheder og minder for livet.
Handelsgymnasiet har attraktive fysiske rammer og fremtræder topmoderne i en minimalistisk stil tilsat den internationalt anerkendte kunstner Sergei Sviatchenkos kunstværker, som pryder og bryder gange og fællesarealer, der alle er holdt i hvidt. Derud over rummer bygningen blandt andet moderne grupperum, et stort auditorium, kantine samt attraktivt studiemiljø.
Vi lægger vægt på et både trygt og spændende undervisningsmiljø med afvekslende studieformer, gæstelærere, studieture m.m.
Vi ved, at et godt socialt miljø er afgørende for indlæringen – så socialt samvær, arrangementer, ture og fester bliver også en del af dit studieliv. På Handelsgymnasiet får du en uddannelse og venner for livet...
Forskellige arrangementer laves løbende for at styrke både klassesammenholdet og fællesskabet på gymnasiet blandt andet i form af idrætsdage, caféer og arrangementer. Det er elevrådet, der er den primær drivkraft bag disse sociale aktiviteter. Ud over arrangementer på Handelsgymnasiet består en del af undervisningen af studierejser og ekskursioner.
For at sikre en tryg og god overgang fra folkeskolen til gymnasiet arrangeres der hvert år et introduktionsforløb for de nye 1.g-elever. Hver klasse tildeles en kontaktlærer og to tutorer (2. og 3.g'ere).
Vi har desuden tradition for at deltage og klare os godt i mange forskellige regionale og nationale konkurrencer. Vi kan lide at konkurrere og have det sjovt.
Hvert år er der gallafest, hvor 3.g'erne spiser sammen, og der danses Les Lanciers for forældre, venner og skolens øvrige elever. Herefter fester alle skolens elever sammen.
Du slutter din gymnasietid ved at dimittere og gå i samlet flok til Houmeden, hvor der bekranses og danses om statuen af Konen med æggene (symbol for Handelsstandsforeningen).
Vær obs på, at der påregnes udgifter til materialer, hyttetur og ekskursioner.
Ud over et godt socialt miljø tilbyder vi forskellige former for hjælp og vejledning, fx studie- og læsevejledning samt mentorer - alt sammen for at sikre en god indlæring for den enkelte elev.
Nedenfor kan du høre om nogle elevers oplevelser med besøg fra en skole fra Shanghai.
En del af undervisningen på Handelsgymnasiet består af studierejser og ekskursioner.
Der er tradition for, at hver klasse på Handelsgymnasiet kommer på en studietur af en uges varighed i 2. g.
Dertil kan komme forskellige mindre rejser, ekskursioner, lige fra en halv dag til 3 dages varighed.
For elever på studieretningerne Internationale sprogstudier og Global Studies vil der være flere rejsemuligheder og -tilbud end for andre hhx-elever. Hvert år er der såkaldt ”forlagt” undervisning, hvor eleverne under en del af et udlandsophold skal studere på en lokal uddannelsesinstitution/universitet og dermed deltage i undervisning, der erstatter undervisningen hjemme i Danmark. Dette vil styrke elevernes internationale viden, sprogkundskaber og kulturkendskab betydeligt.
Elever skal også være indstillet på økonomiske omkostninger og noget egenbetaling på disse studieretninger. Den samlede pris for de tre udlandsophold bliver 20.000 - 25.000 kr. (for Internationale sprogstudier) og ca. 35.000 - 40.000 kr. (for Global studies).
Se mere om Global Studies og Internationale sprogstudier
Der er dog mange indtjeningsmuligheder via skolen i forbindelse med skoleopgaver, fester, lokale byggemarkeder osv. Derved formindskes det beløb, som skal indbetales til udlandsopholdet.
På alle handelsgymnasiets studieretninger møder du mange forskellige arbejdsformer, og vi lægger vægt på projektarbejde, hvor flere fag arbejder sammen. Samarbejde med dine klassekammerater er centralt, men du kommer også til at arbejde selvstændigt.
Du kommer til at opleve foredrag med folk udefra, der kan fortælle om dagsaktuelle problemstillinger i Danmark og i udlandet.
IT spiller en stor rolle hos os - både som redskab i undervisningen, som læringsmiddel, undervisningsplatform og kommunikationsmiddel mellem dig, lærerne og skolen.
Elevrådet er elevernes officielle repræsentation. Det repræsenterer eleverne over for skolens bestyrelse, ledelse og lærere. Elevrådsrepræsentanterne er ansvarlige for at informere om alt, hvad der arbejdes med i elevrådet.
Elevrådets opgave er at varetage elevernes undervisningsmæssige, faglige, kulturelle og personlige interesser. Elevrådet sammensættes i et forretningsudvalg med repræsentation af en formand og en næstformand. Ud over forretningsudvalget har elevrådet et kultur- og aktivitetsudvalg og et fest- og caféudvalg.
På Handelsgymnasiet er der fokus på at have et miljø, hvor elever med høj faglighed samt særlig engagement kan udvikle sig og tilbydes ekstra udfordringer.
Hvert efterår bliver elever fra 1.g optaget på Akademiet for Talentfulde Unge (ATU).
På akademiet tilbydes der blandt andet en række seminarer, foredrag og workshops, og eleverne får et unikt talentprogram, hvori eleverne udfordres og forberedes ift. en akademisk karriere. Det hele er arrangeret gennem et tæt samarbejde med Aarhus Universitet.
Læs mere om akademiet.
Hvert forår bliver elever også optaget på SubUniversity.
SubUniversity er et mentor-program gennem Aarhus Universitet, som har som fokus at vise talentfulde elever, hvad det vil sige at læse på universitetet. Dette talentprogram er primært for de elever, som har evnerne til at kunne læse videre, men som måske har andre hindringer i vejen. De kan f.eks. komme fra ikke-akademiske hjem, være ordblinde eller lignende.
Læs mere om SubUniversity.
Skolens værdier tager udgangspunkt i gensidig respekt, empati og medindflydelse i forhold til den enkelte elev. Eleverne betragtes som ligeværdige og selvstændige personer, der kommer på skolen for at gennemgå en faglig og personlig udvikling. Gennem skabelse af et kreativt og inspirerende undervisningsmiljø sættes eleven i centrum.
De bærende værdier for Tradium er:
T: Tillid
R: Respekt
A: Ansvar
M: Mod
Uddannelsen til højere handelseksamen er en 3-årig ungdomsuddannelse. Det overordnede formål med hhx er at give dig en almen og merkantil erhvervsgymnasial uddannelse, der giver dig adgang til en videregående uddannelse.
Målet er, at du tilegner dig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene. En anden målsætning med Handelsgymnasiet er, at du opnår fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og bliver i stand til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.
I uddannelsen lægges vægt på, at du lærer at forholde dig reflekterende og ansvarligt til din omverden og til din egen udvikling. Det er desuden et mål med uddannelsen, at du udvikler dine kreative og innovative evner samt din kritiske sans.
På Handelsgymnasiet arbejdes der med strategiske indsatsområder, hvor det fælles mål er ”at gøre eleverne så dygtige de kan”. De fire pædagogiske indsatsområder er (1) positive forventninger, (2) evaluering, (3) omlagt elevtid og (4) undervisningsdifferentiering.
Overordnede egenskaber hos eleverne
Tradium skal give eleverne beredskab til at kunne:
Elever er ansvarlige og forpligtet til
Elever skal have kendskab til og accept af
Ledelsen skal udgøre en understøttende og inspirerende faktor, der:
Med en HHX står alle muligheder åbne for videreuddannelse. Studentereksamenen giver adgang til at søge optagelse på en videregående uddannelse fx på universitetet. Gør karriere i en bank, inden for marketing eller økonomi eller kom til at arbejde med internationalt med sprog eller eksport.
Mulighederne er mange med en HHX som afsæt.
Se mere på adgangskortet.
Du kan også se mere om din fremtid efter HHX hos Studievalg Østjylland.
Hør Daniel fortælle nedenfor om, hvordan han har valgt at læse til fysioterapeut efter sin HHX fra Tradium.
Du ansøger om optagelse via www.optagelse.dk.
Her finder du en oversigt over uddannelser. Her vælger du hhx. Senere i ansøgningen skal du markere hvilket 2. fremmedsprog, du helst vil have. Når din ansøgning og uddannelsesplan er færdig, skal dine forældre underskrive den, og ansøgningen sendes senest den 1. marts.
Er du ikke erklæret uddannelsesparat til en gymnasial uddannelse, har du alligevel mulighed for, at søge ind på hhx. I ansøgningen findes der et særligt felt, hvor dine forældre kan markere, at de ønsker uddannelsesparatheden revurderet.
Du vil følgelig blive indstillet til en optagelsesprøve. Optagelsesprøven består af fire prøver og finder sted på Handelsgymnasiet.
Se nærmere beskrivelse af selve optagelsesprøven og find dato.
Forudsætninger for at blive optaget på Handelsgymnasiet er:
Randers ElitesportsCollege
Er du ansøger til ElitesportsCollege og elitesportsklassen, skal du også udfylde en sportslig ansøgning.
Læs om vores regler og procedurer for eksamener.
Den enkelte eksamensplan findes via Lectio.
Du har valgt at tage en gymnasial uddannelse på Handelsgymnasiet. Det betyder, at du både har nogle rettigheder og pligter.
Overordnet set handler det om, at du skal være studieaktiv, og der skal gives plads til alle på skolen.
Se studie- og ordensregler for HHX.
Studieplanerne for alle holdene på HHX Randers ligger offentligt tilgængelige på vores studieadministrative system Lectio.
For at finde studieplanen for et hold skal du gøre følgende:
Se mere på lectio.dk.
På Handelsgymnasiet tilbyder vi en række støtteordninger, som kan hjælpe dig i din skolegang.
På Handelsgymnasiet tilbyder vi studiecafeer som et frivilligt tilbud om ekstra hjælp til opgaver og lektier. 2 gange om ugen vil lærere og elevassistenter stå klar til at hjælpe dig i en lang række fag.
På Handelsgymnasiet tilbyder vi læsevejledning, der blandt andet dækker over rådgivning og vejledning ift. at læse eller formulere sig skriftligt eller mundtligt. Du vil også blive screenet for læse- og skrivevanskeligheder i starten af 1.g, så hvis der er problemer (fx ordblindhed), vil vi hurtig kunne hjælpe dig.
Hvis du har særlige problemer i et eller flere fag, kan du blive tildelt en faglig mentor eller opgavementor til at hjælpe dig med dine fag og dine afleveringer.
SPS står for special pædagogisk støtte og kan blive tildelt, hvis man har et fysisk eller psykisk handicap. Fx hvis du er ordblind eller har ADHD. Du vil således få ekstra hjælp og undervisning af en læsevejleder eller en underviser, så du får samme forudsætning som dine klassekammerater til at gennemføre HHX.
Alle 1.g-klasser bliver tildelt to tutorere fra 2. eller 3.g, som vil hjælpe dem med at falde godt til på skolen. De følger dem i introprogrammet og er med på hyttetur. Derudover har de flere "tutor-timer" med dem i løbet af året.
På Tradium kan du få de informationer og den vejledning, du har brug for, når det drejer sig om uddannelser bl.a. med hensyn til optagelse, indhold, krav og fremtidsmuligheder.
Det er vores mål, at vi er synlige og tæt på dig. Derfor er der til hvert af skolens uddannelsesområder knyttet en eller flere vejledere, så du er sikker på at få relevant og målrettet støtte af en person, der har indgående kendskab til netop din uddannelse.
Det er vores erfaring, at der er mange praktiske og måske også sociale og personlige problemer, der skal håndteres i forbindelse med en ungdomsuddannelse, og dem kan vi hjælpe dig med. Viser det sig, at du har valgt en forkert uddannelse, kan vi hjælpe med vejledning og information, så du kan komme videre.
Formål med studievejledningen på handelsgymnasiet er:
At den enkelte elev fuldfører uddannelsen med størst muligt fagligt og personligt udbytte eller støttes til at vælge en anden uddannelse.
At den enkelte elev får bistand til at løse uddannelsesmæssige, personlige og sociale problemer i relation til skolen.
At den enkelte elev bliver i stand til at træffe kvalificerede valg forud for og i løbet af uddannelsen med det formål at tilrettelægge uddannelsesforløbet og det senere valg af erhvervs- og uddannelsesmuligheder.
På Handelsgymnasiet gennemfører studievejlederne samtaler med alle elever i løbet af de 3 studieår.
Studievejledernes træffetider findes på Lectio under elevinfo – studievejledning. Du er også velkommen til at skrive og aftale en tid med en studievejleder.
Søger du nye udfordringer? Tradium kan være rammen om et spændende arbejdsliv.
Har du spørgsmål til en uddannelse? Få råd og vejledning hos vores vejledningscenter.