Tradiums persondatapolitik
Generelt om personoplysninger
Vi - Tradium Erhvervsskole og -gymnasier, Randers - har fokus på databeskyttelse, datasikkerhed og fortrolighed, når vi behandler personoplysninger. Vi har derfor også udarbejdet en databeskyttelsespolitik og retningslinjer for behandling af personoplysninger, når vi er dataansvarlige.
Vi er bl.a. dataansvarlige ved elever og kursisters ansøgning om optagelse til uddannelser og kurser samt ved gennemførelse og administration af uddannelses- og kursusforløb, ved rekruttering af nye medarbejdere, i løbet af ansættelsesforhold, gennemførsel af informationsaktiviteter m.m. Vi behandler derfor oplysninger om elever, kursister, arbejdsgivere til elever/kursister, øvrige kunder samt leverandører og samarbejdspartnere. Vi behandler naturligvis også oplysninger om ansatte.
Formålet med vores behandling er at levere vejlednings-, uddannelses- og kursusydelser samt administrere, fakturere og kontrollere korrekt, og derved leve op til de forpligtelser vi har som følge af love og bekendtgørelser, overenskomster m.m. Tradium registrerer og behandler personoplysninger med hjemmel i blandt andet love og regler fra Børne- og Undervisningsministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsens vejledninger m.m. samt databeskyttelsesforordningen og den supplerende databeskyttelseslov. Personoplysninger anvendes også til statistiske formål.
I enkelte tilfælde vil vi være databehandler, hvor vi handler på instruks fra anden dataansvarlig. Det er f.eks. når vi på vegne af andre behandler personoplysninger i forbindelse med undersøgelser, projekter eller lignende. Det medfører, at så er Tradiums privatlivspolitik ikke gældende - behandlingen af dine personoplysninger vil i stedet for være reguleret af en databehandleraftale.
Vi kan også behandle billeder af dig i forbindelse med TV-overvågning, som vi har etableret for at beskytte skolens ejendom. Procedurer for TV-overvågningen er udarbejdet for udvalgte ansatte, ligesom der er skiltet med overvågning i de respektive områder.
I vores uddybende privatlivspolitik kan du se mere om vores behandling af personlige oplysninger, når vi er dataansvarlig. Du kan naturligvis også altid kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores behandlinger.
Vi er dataansvarlige - hvordan kontakter du os?
Du kan kontakte os på følgende måder:
Tradium
Vester Allé 26
8900 Randers C
Tlf. 70111010
Mail: info@tradium.dk eller sikkerpost@tradium.dk
CVR.nr. 32806872
Eller du kan kontakte vores DPO:
ITCenternord
Øster Uttrupvej 1
9000 Aalborg C
Mail: dpo@ITCN.dk
Tlf.: 72509999
